Mange har måske hørt om Pia Callesens Lev mere, tænk mindre, der for snart 10 år siden for alvor introducerede Metakognitiv Terapi (MCT) i Danmark. Jeg læste den dengang, men har siden kun perifert stiftet bekendtskab med metoden, og ofte savnet en konkret forståelse. Derfor var det et glædeligt gensyn, da jeg en januardag i København sad med MCT i praksis af Shang Jul Rasul Olsen et al. i hænderne. Allerede få sider inde i bogen sad jeg med en aha-oplevelse, for bogen er letlæselig og forståelig, og formidler på en konkret og praksisnær måde, hvad MCT er, hvilket gør den tilgængelig for både studerende og praktikere.

MCT er en metode, hvor der er fokus på håndtering af tanker og vedvarende tænkning. Metoden beror sig på at give tanker og følelser mindre opmærksomhed, og derved mindske tendensen til vedvarende bekymring og grubleri - mønstre, som ofte fastholder og fører til psykisk ubehag. Dette står i kontrast til Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), den stadig mest udbredte behandlingsform i Danmark, hvor fokus primært ligger på at ændre indholdet i tanker og følelser. Som studerende opleves bogen derved som et værdifuldt og nuanceret bidrag til at udvide forståelsen af behandlingsformer og måder at tænke psykoterapi på. 

Bogen underbygger denne tilgang med forskning, der peger på, at MCT er særligt effektiv i behandlingen af angst og depression. Der refereres blandt andet til et studie af Pia Callesen fra 2020, som viser bedre behandlingsresultater for MCT end for KAT.  Metoden fremstår derfor ikke kun teoretisk velbegrundet, men også empirisk veldokumenteret. Det bliver samtidig understreget, at der fortsat er behov for flere større studier, før man med sikkerhed kan konkludere, at MCT generelt er mere effektiv end andre behandlingsformer. Denne balance mellem dokumentation og faglig ydmyghed bidrager i høj grad til bogens troværdighed. Samtidig forholder bogen sig åbent og kritisk til metodens begrænsninger, og forfatterne adresserer selv den tvivl, der kan opstå, når fokus flyttes fra klientens livshistorie, traumer og bagage: For kan MCT virkelig stå alene som behandling? Denne tvivl imødekommes, når det understreges, at der sjældent er tale om et enten-eller, men et både-og, og at målet med MCT er at styrke klientens selvregulering ved at reducere bekymring og grubleri - ikke nødvendigvis at fjerne bestemte tanker. Det får metoden til yderligere at fremstå realistisk og ansvarlig, trods den stadig er i udvikling og fortsat kræver mere forskning. 


Med en stærk teoretisk forankring præsenteres der i bogens første kapitler begreber som CAS (Cognitive Attentional Syndrome), der beskriver uhensigtsmæssige tanke- og opmærksomhedsstrategier, og S-REF-modellen (Self-Regulatory Executive Function), der forklarer, hvordan strategierne håndteres. Da jeg først begyndte med de diagnose-specifikke kapitler, gik solen ned, og min kaffe blev kold, for jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig. Med en fast struktur gennemgås teori, diagnostiske kriterier (ICD-11), behandlingsforløb, terapidialoger, caseeksempler og tilknyttet forskning på tværs af diagnoser. Netop denne kombination af struktur, faglig tyngde og praksisnær formidling gør bogen særligt relevant for studerende. 

Et centralt aspekt ved bogen er, at den ikke kun fokuserer på velfungerende forløb, men også inddrager de udfordringer, der kan opstå i terapien. Eksempler på terapidialoger, hvor klienten udviser modstand, giver et nuanceret og realistisk billede af terapiprocesser, og viser, hvordan terapeuten kan arbejde med motivation, udfordringer og hjemmearbejde. For psykologistuderende er dette særligt værdifuldt, da man ikke kun præsenteres for de typiske ”vellykkede” dialoger, men også for de komplekse situationer, man kan møde i praksis. 

Metodens transdiagnostiske styrke fremhæves desuden idet, psykiske lidelser kan forstås ud fra fælles tanke og opmærksomhedsmønstre som CAS. Det bidrager til en mere sammenhængende forståelse af psykopatologi, og hjælper studerende med at udvikle en mere fleksibel og anvendelig tilgang til behandling i praksis ved at fokusere på gennemgående processer frem for symptomer.  

Derudover fremhæver bogen terapeutens egen personlige erfaring med den metakognitive tilgang, hvilket styrker forståelsen af metoden. Under læsningen oplevede jeg selv, hvordan metoden gradvist indlejrede sig i mine tankeprocesser. Det blev tydeligt en dag, jeg var i tvivl om, hvor jeg skulle tage hen for at skrive. Jeg tænkte og tænkte, men blev med MCT i praksis i baghovedet imidlertid opmærksom på, at mine grublerier ikke fik mig nogle vegne. Jeg blev i den forbindelse mindet om bogens metaforiske eksempel om telefonopkaldet; når bekymringstanken “ringer”, behøver man ikke at svare den. Man har altid et valg. Det er den kognitive fleksibilitet og viden om kontrollerbarhed, som jeg både personligt og som kommende psykolog tager med mig videre. 

På denne baggrund vil jeg anbefale bogen til psykologistuderende, uanset bachelor- eller kandidatniveau, fordi den på en særligt velstruktureret og praksisnær måde formår at forbinde teori, forskning og konkrete terapieksempler. Det gør den både let at gå til og direkte anvendelig i studiet og i praksis, samtidig med, at den giver et godt indblik i psykopatologi og behandlingsformer. Bogen er særligt interessant for den studerende, der har stor interesse for blandt andet klinisk- og kognitiv psykologi, grundet dens store fokus på kognitive teorier og kliniske interventionsformer. På samme tid er den fordelagtig for studerende, der nærmer sig praktikophold, fordi de mange terapidialoger giver et realistisk indblik i det terapeutiske arbejde og tilhørende behandlingsprocesser.  

Samlet set fremstår MCT i praksis som en velskrevet, nuanceret og anvendelig håndbog, der kombinerer teori, forskning og praksis på overbevisende vis. For psykologistuderende, der ønsker en moderne, refleksiv og særligt praksisnær indføring i metakognitiv terapi, er bogen et anbefalelsesværdigt bidrag.