”Vi lukkede os ind på et hotel i Aarhus i tre døgn, hvor vi diskuterede vores praksis med studerende i dansk, vores samarbejde og danskfaget i det hele taget. Og så skrev vi. Da vi forhold hotellet, havde vi skrevet det indledende kapitel til bogen og udtænkt de fem laboratorier”, forklarer forsker og underviser Rasmus Fink Lorentzen. 

Et skrivekollektiv blev til 

Sådan opstod skrivekollektivet, bestående af forfatterne Marie Bloch Jespersen, Lise Dissing Møller, Rasmus Fink Lorentzen, Pernille Hargbøl og Ditte Schou, som har udviklet den nye undervisningsbog Teknologiforståelse i dansk. Bogen henvender sig til studerende på læreruddannelsen og har til formål at konkretisere, hvordan teknologiforståelse kan bruges i danskfaget.

”Danskfaget er et sprogfag, der rummer kreativitet og æstetik side om side med kritisk konstruktiv tænkning. Her bliver teknologien en central udtryksmulighed for os mennesker” forklarer Lise Dissing Møller. Det vender vi tilbage til.

De fem laboratorier

Den bærende komposition i bogen består af fem ’undervisningslaboratorier’. Laboratorierne består af ’kommunikation og sociale medier’, ’tegn og data’, ’chatbotter og pragmatik’, ’tænd for teksterne’ og ’spil teksterne’. Alle laboratorierne indeholder konkrete bud på, hvordan man kan inkludere teknologiforståelse i danskundervisningen, og defineres som eksperimenterende rum med et særligt apparatur til at kunne trække verden ind. Forsker og underviser Rasmus Lorentzen forklarer:

”Bogen handler om fagmødet mellem teknologiforståelse og dansk i et socialsemiotisk perspektiv. Vi viser, at de to fagligheder har en fælles berøringsflade, som aktualiserer danskfaget og inviterer teknologiforståelse ind. Laboratorierne er et konkret didaktisk bud på hvordan det kan finde sted. De hviler på nogle pædagogiske principper og værdisætninger, som sigter mod at udvikle eleven i dansk”.

Skrivekollektivitet beskriver laboratorierne som en slags pejlemærker, altså en didaktisk tankegang, der skal ligge rundt om hele danskfaget. De har alle brugt meget tid på at afprøve laboratorierne med de studerende, og de gør derfor også en stor dyd ud af at ’praktisere, hvad de prædiker’. Laboratorierne er også med til at forstærke, at tekster kan og er mere end blot skrift og tale i dag. Underviser og forfatter Lise Dissing Møller fortæller, at man måske endda kan tale om teknologien som en tekst. Hun fortsætter og forklarer:

”Hvis vi skal forankre vores arbejde med teknologien og med andre tekster og udtryksformer i danskfaget, bliver blikket på, hvad der er tekst, og hvad der er sprog, afgørende. Jo mere rummelige, vi er i vores sprogsyn, jo flere muligheder vil vi få for på forskellig vis at bringe teknologien, og de tekster der vikler sig ud og ind af den, i spil i undervisningen,” siger hun.

”Vi kom med forskellige vinkler"

Skrivekollektivet er en autonom enhed, som inddrager mange forskellige vinkler fra danskfaget til bogen. Gruppen mødtes til et UFM-projekt, hvor de var hyret til at skabe kompetenceudvikling, der handlede om teknologiforståelse til dansklærere. Efter projektet blev de fem undervisere og forskere enige om, at samle deres kompetencer og viden inden for feltet i et fagligt projekt.

”Bogen blev født som en færdig idé på baggrund af det her projekt, og vi vidste, at vi alle skulle føre pennen sammen, så bogen fik en enslydende sproglig tone”, forklarer forsker og underviser Rasmus Lorentzen.

Forfatterne håber, at bogen kommer til at skabe et rum for lærerstuderende og dansklærere, hvor de tør eksperimentere og udtrykke sig med sprog, tekster og teknologier. De håber også, at der nu bliver skabt en tydeligere sammenhæng mellem teknologiforståelse og danskfaget.

”Vi håber jo selvfølgelig også, at bogen kommer til at bidrage med en udvidet forståelse af, hvordan teknologien spiller sammen med teksten”, afslutter Lise Dissing Møller.