Således lyder det fra Ib Ravn, der er forfatter til Den faciliterende underviser. Vi har talt med Ib om hans nyeste bog og motiverne bag den. 

I kraft af sin mangeårige erfaring med undervisning og facilitering beskriver Ib et grundlæggende behov for et større fokus på facilitering, og hvordan man som underviser kan gøre sin undervisning mere inddragende. 

Ib beskriver, hvordan han fortsat ser alt for mange undervisere, der møder op med et oplæg på to timer bestående af 30 PowerPoint slides og afsluttende fem minutter til spørgsmål. En undervisningstilgang, der ifølge Ib ikke giver nær nok læring for de studerende.  Den faciliterende underviser udgør dermed en hjælp til at skabe et undervisningsrum, der giver mere plads til de studerende, og hvor alle får noget ud af det, så ingen bliver tabt på gulvet undervejs. ”Det er det, facilitering kan: at man er opmærksom på, hvordan man styrer energien og opmærksomheden på en sådan måde, at det giver et godt resultat,” fortæller Ib.

God facilitering har flere fordele for undervisningsrummet. Først og fremmest fremmer det læring hos de studerende. Ib beskriver, hvordan der hos mange undervisere hersker en misforstået forestilling om, at viden automatisk overføres fra deres mund til den studerendes hjerne. I stedet påpeger Ib, at det først er i det øjeblik, viden bliver aktiveret, og man sætter den i relation til de studerendes allerede eksisterende viden, at den optages hos dem. Dette stiller krav til undervisningen og ligeledes underviseren, der har ansvar for at sætte ”noget i værk” i klasselokalet: ”Det handler om at få vakt deltagernes interesse og personlige engagement ift. stoffet. Dette er en vigtig og meget central forudsætning for læring.”

Facilitering af undervisningen kan bidrage til et bedre fællesskab i undervisningsrummet. Ifølge Ib vil dette ske automatisk, når de deltagende bliver inddraget mere i undervisningen og f.eks. anmodes om at tale sammen på kryds og tværs. Det bidrager ligeledes til en bedre tone og stemning i lokalet, når den faciliterende underviser sørger for, at det, der bliver sagt i plenum, er inkluderende og ikke afvisende. ”Det skaber et tryggere miljø for de deltagende, end hvis man kommer til en forelæsning, hvor underviseren taler i to timer, og man derefter går hjem igen”, fortæller Ib.

Som resultat heraf skulle en bedre facilitering samtidig gerne bidrage til studievedholdenhed blandt de studerende – altså færre studerende, der vælger at droppe ud af deres studie.

Ib fortæller også, hvordan det er undervisernes ansvar at sørge for, at undervisningen er spændende og relevant for de studerende, og at man i den forbindelse ikke kan forvente, at de kan holde koncentrationen i en time eller to ad gangen. ”Det er kun, når de studerende opfatter stoffet som irrelevant, at koncentrationen hopper fra” fortæller Ib. Bogen taler ind i netop dette ved at fremlægge varierende og afvekslende undervisningsmetoder, der inddrager de studerende. ”I bogen får man nogle meget konkrete tips til, hvordan man kan skabe og tilrettelægge lærende processer. Hvordan man kan styre et klasselokale, og hvordan man håndterer de vanskelige situationer, der kan opstå der,” siger Ib afslutningsvist.