"Mennesker gør det godt, hvis de kan"
Sådan lyder det fra Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er indehaver af Relationsformidlerne.dk, partner i KompetenceUniverset.dk og forfatter til den nye grundbog ‘En ny vej til konflikthåndtering i skolen - Skab stærke relationer med Marte Meo og Low Arousal’. Bogen er skrevet for at imødekomme et voksende og højaktuelt behov for en ny måde at tilgå konflikthåndtering på i skolen - et behov Anja Kristine Hvidberg Olsen selv har iagttaget:
“Der er brug for et perspektivskifte på skoler, daginstitutioner og opholdssteder, når det handler om, hvordan vi ser på børn og unge og håndterer konflikter og udadreagerende adfærd,” fortæller Anja og fortsætter;
“I en presset pædagogisk hverdag kan vi alle komme til kort, når vi løber tør for metoder – vi er jo bare mennesker alle sammen.”
TEORI OG PRAKSIS I ØJNHØJDE
I bogen kombineres Low Arousal-tilgangen med Marte Meo-metoden i et forsøg på at gøre op med følelsen af afmagt, man som fagprofessionel kan sidde inde med, når man møder metodeloftet og løber tør for gode metoder at anvende.
Anja Kristine Hvidberg Olsen Er uddannet cand. Pæd. I pædagogisk psykologi, har en professionsbachelor i pædagogik, er certificeret Marte Meo-terapeut og supervisor og konfliktmægler v. Center for Konfliktløsning. Anja er indehaver af Relationsformidlerne.dk og partner i KompetenceUniverset.dk. Hun er medforfatter til bøgerne ‘En ny vej til konflikthåndtering i Dagtilbud’ og ‘En ny vej til konflikthåndtering i Demensomsorgen’, samt fast ekspert i podcasten ‘Pædagogisk Kvarter’ udgivet af Socialt Indblik. |
Derfor er ‘En ny vej til konflikthåndtering i skolen’ skabt med intentionen om at præsentere konkrete og praksisnære metoder og tilgange, der i høj grad giver de fagprofessionelle handlemulighederne tilbage og klæder dem på til at skabe forandringer allerede dagen efter.
“Ved Low Arousal-tilgangen får den fagprofessionelle kendskab til konkrete greb i konfliktsituationer, hvorimod Marte Meo-metoden har sin styrke i, at den giver særlige muligheder for at sætte samspillet mellem lærer og elev under lup,” forklarer Anja Kristine Hvidberg Olsen og uddyber:
“På den måde passer de godt sammen, da de klæder den fagprofessionelle på til vide, hvornår man håndterer, hvornår man evaluerer, og hvornår man kan forandre, ved at bruge de rigtige værktøjer i forskellige faser af en konflikt.”
ET NYT OG FÆLLES PÆDAGOGISK SPROG
Anja Kristine Hvidberg Olsen håber især, at bogen ikke kun kan give de fagprofessionelle nye og stærkere redskaber i konfliktsituationer, men også mulighed for at udvikle et fælles pædagogisk sprog, der kan gøre det nemmere at skabe en tradition for at kigge indad og nysgerrigt sætte sit eget samspil under lup:
“I stedet for at gøre elevens adfærd forkert må vi som fagprofessionelle sørge for at justere vores krav og forventninger, så de passer til elevens aktuelle dagsform og overskud,” forklarer Anja og beskriver, hvor vigtigt det er at have en forståelse for, hvordan vores beskrivelser af børnene, deres adfærd og deres handlinger får altafgørende betydning for måden, hvorpå vi som fagprofessionelle møder dem og i sidste ende deres selvopfattelse.
“Derfor kræver det særligt tålmodighed, nysgerrighed og ikke mindst en veludviklet mentaliseringsevne fra de fagprofessionelle for at kunne at se bag børn og unges adfærd og forstå meningen bag adfærden. Men når vi bevarer vores nysgerrighed på børn og unges intentioner, så åbner der sig en verden af handlemuligheder.”
‘En ny vej til konflikthåndtering i Skolen’ er i bund og grund et forsøg på at fjerne både den skam og skyld, der i dag kan være forbundet med relationsarbejdet i en presset og udfordret hverdag. Med bogen ønsker Anja Kristine Hvidberg Olsen at støtte skolen væk fra et lydighedsparadigme henimod et autonomistøttende paradigme, hvor fagprofessionelle står stærkt i perspektivet – mennesker gør det godt, hvis de kan.
Bogen ’En ny vej til konflikthåndtering i Skolen’ tilbyder fagprofessionelle i skolen og de studerende på læreruddannelsen en pædagogisk værktøjskasse, der åbner for nye handlemuligheder og bidrager til at skabe trivsel i arbejdet med elevgruppen – og ikke mindst til en øget refleksions- og evalueringskultur i skolen og på læreruddannelsen.