Sociologiens problemer - en grundbog

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter.

Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder.

Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk.

Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer.

 

Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

Sociologiens problemer - en grundbog

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741267142
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
30. oktober 2019
Sider:
792
Redaktør:
Marie Bruvik Heinskou

ANMELDELSER

Det er en vigtig og glædelig begivenhed, når der udkommer en ny bredtfavnende lærebog i sociologi på dansk. Sociologiens problemer er en omfattende (32 kapitler), stor (800 sider) og tung (1½ kg) bog, hvor hvert kapitel er en solid gennemgang af en bindestregssociologi, dvs. et konkret sociologisk tema som fx ungdomssociologi, arbejdssociologi, videnskabssociologi, bysociologi, markedssociologi og forbrugssociologi. Bogen indeholder dog også enkelte kapitler, der ikke kan beskrives som en bindestregssociologi, fx kapitlerne om kapitalisme og om stat og samfund. Den imponerende samling af 30 tematiske kapitler indeholder alle mulige sociologiske emner, og det vil være svært at finde en deldisciplin inden for sociologien, som ikke på den ene eller anden måde er inkluderet i bogen. Bogens to redaktører har bidraget med temakapitler og derudover skrevet en indledning og afslutning, hvori de skitserer nogle af principperne bag bogen, bl.a. deres overvejelser over forholdet mellem bindestregssociologi og generel sociologi, om at foretage sociologiske analyser. Det siger sig selv, at en anmeldelse af denne store bog ikke kan gennemgå alle bogens kapitler, og det vil være unfair at fremhæve nogle få kapitler frem for andre.

Denne anmeldelse vil derfor primært beskrive bogen som helhed og på tværs af kapitlerne. Det er en stor styrke ved bogen, at dens kreds af danske sociologer er fra mange forskellige universiteter og institutioner. Det er i sig selv et udtryk for redaktørernes ønske om bred repræsentation fra forskellige institutioner og for frodigheder tydeligvis meget vidende eksperter inden for de temaer, de skriver om, og kapitlerne er som helhed meget solide og interessante bidrag til det pågældende emne.

Peter Gundelach, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Dansk Sociologi Nr. 4/31. årg. 2020

23. juni 2021