Marte Meo - udviklingsstøttende samspil mellem mennesker

Marte Meo er en interaktionsanalysemetode, der anvender video til at forbedre, etablere eller reetablere udviklingsstøttende samspil mellem mennesker. Marte Meo betyder oversat fra latin “ved egen kraft”, og det er netop ved egen kraft, vi skal være i samspil med hinanden.

Forfatterne ønsker med denne bog at udbrede kendskabet til Marte Meo ud fra deres fælles, mangeårige erfaring. Det særlige ved netop denne metode er, at den udelukkende tager udgangspunkt i det præcise og ak­tuelle samspil og de personer, der søges hjælp til. Og det er disse per­soner – børn, elever eller demensramte – der anviser, hvilket samspil omsorgspersonerne – fx forældre, pædagoger, folkeskolelærere eller social- og sundhedsassistenter – skal tilbyde. Derudover er metoden ressourceorienteret, hvilket betyder, at der er fokus på mestring og på de samspilssekvenser, der lykkes.

Del 1 tager udgangspunkt i metoden overordnet set – hvordan man gør i praksis, og hvilke overordnede tanker metoden bygger på. Del 2 er uddrag og beskrivelser af en lang række Marte Meo-forløb, som forfat­terne har fået kendskab til og er blevet inspireret af gennem årene. Der er kapitler om hhv. Marte Meo inden for 0-6-årsområdet, i folkeskolen og i ældreplejen. Del 3 er specielt henvendt til studerende.

Pernille Roug og Jane Larsen er begge uddannede Marte Meo-terapeuter og -supervisorer. De har hver især mange års erfaring med metoden både i pædagogisk praksis og som undervisere.

Marte Meo - udviklingsstøttende samspil mellem mennesker

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741273938
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
03. juni 2019
Sider:
272
Redaktør:
Anne Grete Holtoug

ANMELDELSER

To erfarne Marte Meo-terapeuter og supervisorer, Pernille Roug og Jane Larsen, har skrevet en grundig og lettilgængelig bog om Marte Meo metoden, som er en interaktionsanalysemetode, der anvender video til at forbedre, etablere eller reetablere udviklingsstøttende samspil mellem mennesker.

Bogens første del beskriver metoden overordnet set - hvordan man gør i praksis, og hvilke overordnede tanker metoden bygger på. Anden del består af uddrag og beskrivelser af en lang række Marte Meo-forløb, som forfatterne har fået kendskab til og er blevet inspireret af gennem årene. Der er kapitler om hhv. Marte Meo inden for 0-6-årsområdet, i folkeskolen og i ældreplejen.

Tredje del er specielt henvendt til studerende.

LFS Nyt

23. september 2019

Læsevenlig er til gengæld Pernille Roug og Jane Larsens bog. Sproget flyder let, og den taler til både hjerne og hjerte. Formålet er, skriver forfatterne i indledningen, at udbrede kendskabet til Marte Meo. Metoden beskrives detaljeret og illustreres med cases. Der er appel til både den, som gerne vil have indblik i, hvad Marte Meo går ud på, samt til den erfarne Marte Meo terapeut og til den studerende, som er tildelt sit helt eget kapitel. For den er erfarne er der god mulighed for at få skærpet og genopfrisket sin kunnen og i tilgift få nogle gode sætninger med i bagagen til fremtidige tilbagemeldinger. Bogen beskriver arbejdet med forældre og børn, lærere og børn samt demente og plejepersonle. Marte Meo-metoden lægger sig op ad den neuroaffektive udviklingspsykologi og tager, uanset om det gælder små eller store, udgangspunkt i den følende og sansende hjerne. Let tilængelig og praksisnær bog og en god følgesvend til Marte Meo-folket.

Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejersek, Marte Meo terapeut

Sygeplejersken

18. november 2019

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies