Fås som

Bog

Pris pr. stk.

305,00 kr.

244,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

305,00 kr.

244,00 kr. ekskl. moms

Som at se på solen

At leve med døden

I denne bog tager Irvin D. Yalom fat på et grundlæggende menneskeligt vilkår: døden og dødsangstens betydning for vores liv. Yaloms udgangspunkt er, at dødsangsten gennemsyrer vores tilværelse og i det skjulte styrer en lang række af vores handlinger.

Bogen byder på en række beskrivelser af terapeutiske møder, hvor dødsangst har været afgørende for klientens lidelser. Yalom viser på en overbevisende måde, hvordan ”almindelige” problemer som skuffelse over livet, nedtrykthed og irritabel, voldelig adfærd i bund og grund kan hænge sammen med angsten for at dø.

Han argumenterer desuden for, at der ligger et potentiale i døden, fordi det at se døden i øjnene eller ”se på solen” – f.eks. ved ulykker eller tab af familiemedlemmer – kan give anledning til at sætte mere pris på livet, tage flere chancer, bryde med vaneforestillinger, få et mere nært forhold til andre og i sidste ende leve et mere meningsfuldt liv.

Yalom skriver i en medrivende stil, og bogen er nem at gå til. Den henvender sig bredt til folk, hvis arbejde er præget af eksistentielle problemstillinger, psykologer, læger, præster, sygeplejersker, socialarbejdere etc., men også til folk med en almen interesse i, hvordan døden præger menneskelivet.

IRVIN D. YALOM er verdensberømt psykiater, terapeut og forfatter. Han er professor emeritus ved Stanford University og har skrevet en række bøger, som har opnået klassikerstatus overalt i verden, f.eks. Eksistentiel psykoterapi, Kærlighedens bøddel, Sex, løgn og psykoterapi og Meningen med livet, som alle er udkommet på Hans Reitzels Forlag.

Oversat fra engelsk efter Staring at the Sun – Overcoming the Terror of Death af Marlene Sejer Larsen.

 

Som at se på solen

Fås som

  • Bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741251271
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
05. juni 2008
Sider:
240
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

[Yaloms] mål med denne bog er at trøste og lindre. Eller snarere: Hans pointe er, at vi ligefrem kan få en eksistentiel opvågning ved at erkende døden uden at ty til metafysiske flugtveje. At vi netop skal se den i øjnene uden at blinke (i modsætning til solen i bogens titel) for at kunne leve fuldt og helt. Ikke fortryde, ikke sjuske. Jo mere ulevet liv, jo større dødsangst, konstaterer Yalom. Eller som Sartre siger: Døden skal hente død mand.
Liselotte Wiemer
Weekendavisen07. december 2019
"Som at se på solen. At leve med døden kan således læses både som introduktion til og som afslutning på Yaloms store og originale forfatterskab."
Marianne Davidsen-Nielsen
Psykoterapeuten07. december 2019

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies