Fås som

Bog

Pris pr. stk.

335,00 kr.

268,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

335,00 kr.

268,00 kr. ekskl. moms

Anerkendelse i ledelse

Anerkendelse er i dag et centralt begreb på en række forskellige områder, og særligt inden for ledelsesfeltet vinder anerkendende ledelse frem som den foretrukne ledelsesmetode. Samtidig står det klart, at begrebet anerkendelse benyttes i flæng om mange forskellige former for holdninger og adfærd, hvilket betyder, at begrebet fremstår udefineret og diffust.

Forfatteren undersøger begrebet anerkendelse i krydsfeltet mellem psykologi, sociologi og ledelse. Forskellige teoretiske retninger bringes i spil. Udgangspunktet er en grundlæggende antagelse om, at anerkendelse nødvendigvis må forstås både som en relationel praksis og som en indre psykologisk tilstand. Dertil kommer en række moralske betragtninger om anerkendelse som en almenmenneskelig ret og pligt.

Det postmodernes opbrud med tidligere tiders autoriteter, gennemslaget af informationsteknologi og ikke mindst overskridende nye måder at indgå i menneskelige relationer på, sætter anerkendelse centralt for individets selvforståelse og for den måde ledere og medarbejdere kan interagere på.

Bogen henvender sig til ledere, konsulenter og studerende inden for ledelse og organsiationspsykologi.

Anerkendelse i ledelse

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788741253664
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
15. april 2010
Sider:
288
Redaktør:
Henning Persson

ANMELDELSER

" Vil formodentlig grundet form og indhold blive anvendt på mange efteruddannelsesforløb i ledelse- og dermed en efterspurgt "litteraturlistebog"" "[...]Fremragende bog om et af tidens mest omtalte begreber indenfor ledelse.[...] Det er en teoretisk funderet bog, der nok kræver lidt forkendskab til nogle af teoretikerne, men som på ingen måde er svært tilgængelig. Er befriende kritisk-realistisk i forhold til dele af den mere "religiøst-højtidelige" ledelseslitteratur. Velegent til efteruddannelse i ledelse."
Jytte Bræmer
DBC, Lektørudtalelse, uge 22 201022. juni 2010
"Man må virkelig respektere forfatteren til denne bog for bredden og mængden af teoretisk baggrundsstof. Hovedtanken er at undersøge begrebet anerkendelse i krydsfeltet mellem filosofi, psykologi, sociologi og ledelse ved hjælp af bl.a. systemisk teori, postmodernisme, tilknytningsteori mv. Det hele krydret med udpluk fra interviews med anonyme ledere, forskere og konsulenter. Undervejs er der mange interessante vinkler og udsagn, som kan stimulere tankevirksomheden og sætte nye vinkler på egen praksis og oplevelse af anerkendelse." "[...] Har man læst bredt inden for de felter, bogen beskæftiger sig med, er der tale om et genopfriskende gensyn. Skal man derimod i gang med at sætte sig ind i området, egner bogen sig som appetitvækker."
Rolf Weber Jørgensen
Ledelsessekretariatet · Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 09.07.1026. juli 2010

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies