Biblioteksdidaktik (i-bog) af Linda Lundgaard Andersen m.fl.
Spring til hovedindhold
Forsideillustration til Biblioteksdidaktik (i-bog)

Biblioteksdidaktik (i-bog)

Til studiestart 2017 ligger en grundbog i biblioteksdidaktik klar til studerende ved biblioteksuddannelserne, biblioteksformidlere på efteruddannelse og andre interesserede.

Grundbogen er en gennemgang af biblioteksfaglige genstandsfelter – både inden for digital dannelse og kulturel dannelse – og teori om bibliotekets udvikling samt biblioteksdidaktik. Til hvert kapitel hører en række studieøvelser, der fra et meta-perspektiv sætter fokus på og træner læseren i biblioteksdidaktiske greb inden for alle de tre tilgange: den formidlende, den faciliterende og den vejledende.

Forfatterholdet består af undervisere fra bl.a. Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og Aarhus Universitet: Linda Lundgaard Andersen, Lennart Björneborn, Rune Eriksson, Helle Hygum Espersen, Jens Jørgen Hansen, Henrik Jochumsen, Cecilie Laskie, Christian Tang Lystbæk og Trine Schreiber.

Om bogen siger forfatterne:

”Bogen er vigtig, fordi den kan bidrage til at udvikle biblioteksformidleres refleksion over deres praksis. Samtidig kan den udvide forståelsen af biblioteksarbejdets forskellige pædagogiske opgaver – både i forhold til at formidle og vejlede om kulturelle produkter og services samt etablere møder og aktiviteter for borgere i biblioteksrummet.” Jens Jørgen Hansen, SDU

”Det digitale mediemiljø har ændret samfundet, ikke mindst dets kommunikationsformer og de måder folk erhverver og deler information og viden på. Det indebærer etableringer af nye typer læringsnetværk og –miljøer, som biblioteket skal finde sig til rette i, men også skal bidrage til. En biblioteksdidaktik skal give veje til, hvordan biblioteket finder sin plads heri samtidig med, at den skal vise, hvordan biblioteket hjælper andre til at deltage i udformningen af de nye kommunikationsformer og organiseringer af viden. Det er blandt andet ideen med denne bog om biblioteksdidaktik.” Trine Schreiber, IVA, KU

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang.

Fås som
Enkeltbrugerlicens

Adgang1 brugere
Adgangsperiode1 års adgang
BetalingUdløber automatisk

I alt

175,00 kr.

140,00 kr. ekskl. moms