Teori og metoder

Socialt arbejde har ofte et tvetydigt forhold til forskning. På den ene side er der krav om, at den sociale indsats skal have en dokumenteret effekt. På den anden side er den sociale indsats i praksis præget af praktiske, administrative forhold og rettet mod individer, hvor relevansen af generelle, dokumenterbare effekter kan virke uklar. Der har været øget fokus på evidens over de senere år, hvor man har forsøgt at forene generelle effektmålinger med frontlinjemedarbejderes perspektiv. Endelig spiller forskning en central rolle for de socialfaglige uddannelser, hvor forskning og videnskabelighed er en integreret del af den faglige dannelse. Forskningsmetode i socialt arbejde henvender sig til studerende og forskere og gennemgår forskningsprocessen fra idé til formidling af resultaterne. Bogen gennemgår de klassiske trin i forskningprocessen: problemformulering, design, dataindsamling og analyse. Derudover diskuteres etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger samt særlige problemer, som opstår, når man undersøger frontlinjeprofessioner. Redigeret af Merete Monrad og Søren Peter Olesen, begge lektorer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Denne bog handler om kommunikation med omtanke og bevidst nærvær og henvender sig til studerende på professionsuddannelser, der uddanner sig til at arbejde i menneskeorienterede organisationer. Målet med bogen er at klæde de studerende på, så de i deres praktik og videre arbejde kan påtage sig det ansvar, der følger med rollen som professionel samtalepartner. Socialarbejdere arbejder i forskellige organisationer med forskellige målsætninger. Derfor er bogens kapitler og teoretiske perspektiver forskellige. Man kan sige, at bogen er en buket af bud på, hvilke overvejelser man som professionel må gøre sig i mødet med borgeren. I den første del af bogen er fokus rettet imod forskellige samtalepraksisser, fx digitale professionelle samtaler, narrative samtaler og livshistorier. Det vises også i et kapitel om samarbejdet med borgeren, hvordan der kan arbejdes med menneskers forskelligheder, når målet er det gode liv. I sidste del vises det bl.a. ved hjælp af forskellige cases, hvilken rolle anerkendelse, projektion og empati spiller i den professionelle samtale.

Aktionsforskning er et forskningsdesign, der anvendes til at skabe løsninger i praksis i et tæt tværfagligt samspil mellem aktører fra vidensinstitutioner, praksis og borgere. Aktionsforskningsmetoden er involverende, procesorienteret og dialogbaseret og dermed et alternativ til kvantitative og kvalitative metoder. Bogen giver en håndgribelig og pædagogisk indsigt i, hvordan aktionsforskning kan anvendes i relation til kortere projektforløb. Aktionsforskning introduceres som hele rammen om projektet med anvisninger til, hvordan du finder en god problemstilling, anvender teori, udfører metoden og reflekterer videnskabsteoretisk over metodens kvalitet og projektets viden. Aktionsforskningens kvaliteter som en metode til at løse udfordringer i velfærdsinstitutionerne er et omdrejningspunkt i bogen, der gør den specielt relevant for studerende og forskere ved professionshøjskolerne. Men bogen henvender sig til alle, der arbejder med praksisudvikling og problemorienterede projekter og har lyst til at prøve kræfter med aktionsforskning.

Socialt arbejde handler om forebyggelse og afhjælpning af sociale problemer hos individer, familier, grupper og lokalsamfund. Men opfattelsen af, hvordan sociale problemer skal mødes, og dermed hvilke metoder der skal kan bringes i anvendelse, er under stadig forandring. Socialrådgiverens arbejde påvirkes dels af samfundets institutioner og de politiske og organisatoriske rammer for arbejdet, dels af, at socialrådgiverne med afsæt i fagets værdi- og vidensgrundlag forholder sig til omgivelsernes krav og forventninger. Der er tale om et komplekst videnslandskab, hvor han/hun møder mange forskellige typer viden, fx professionsviden, commonsense-viden og videnskabelig viden, og forskellige interessenter, der tilsammen påvirker fagets udformning og praksis. Kvalificering og udvikling af socialt arbejde kræver desuden udvikling af praksisteori eller praksisviden, der tager afsæt i den kontekst, det sociale arbejde udføres i. Derfor må socialrådgiveren selvstændigt producere viden om sin praksis. Denne bog giver en indføring i en række forskellige konkrete metoder, man som socialrådgiver kan benytte i sine undersøgelser af socialrådgiverpraksis. Lars Aagerup er ph.d. og lektor i pædagogik ved UC Absalon, hvor han arbejder med pædagogisk forskning og uddannelse af pædagoger. Tine Nielsen er lektor og underviser på socialrådgiveruddannelsen på UC Absalon.

Socialrådgivning og socialt arbejde er en grundbog til studerende på socialrådgiveruddannelsen og andre uddannelser med en socialfaglig dimension. I bogen beskrives og diskuteres viden om, hvordan det professionelle sociale arbejde og mødet med udsatte borgere kan foregå i tværprofessionelt regi. Socialrådgiverens arbejde inden for de kommunale institutioner er rammesat af politikernes beslutninger, af den vedtagne lovgivning og ofte også af en række fastlagte metoder. Det er dog op til socialrådgiveren selv og hendes eller hans faglighed og professionelle dømmekraft at afgøre, hvordan lovene og metoderne anvendes, og netop socialfaglige vurderinger er et gennemgående tema i bogen.   Denne 3. udgave er ajourført med den nyeste viden på området. Ikke mindst er bogen opgraderet i forhold til boligsocialt arbejde og beskæftigelsesområdet, som spiller en stadig større rolle. Derudover er der styrket fokus på de praksissituationer, socialrådgivere møder i deres hverdag, og som ofte stiller store krav til den personlige dømmekraft. Bogen har fire dele: • Første del har fokus på socialrådgiverfagets historie, teori og etik. • Anden del beskæftiger sig med fagets metoder inden for rådgivning, myndighedsudøvelse og social behandling. • Tredje del omhandler nogle af fagets væsentligste arbejdsområder, bl.a. børn og unge, beskæftigelsesområdet, arbejdet med udsatte borgere og med borgere med handicap samt socialt arbejde i boligområder. • Fjerde del har fokus på metoder til supervision, dokumentation og innovation i socialt arbejde. Socialrådgivning og socialt arbejde er redigeret af Rikke Posborg, socialrådgiver, supervisor og projektudvikler, Helle Nørrelykke, cand.scient.soc., socionom og lektor i socialt arbejde ved UCL, og Helle Antczak, socionom og lektor i socialt arbejde, Metropol.

De senere år har der været øget fokus på at styrke vidensgrundlaget i socialt arbejde. Spørgsmålet er imidlertid, hvad forholdet er mellem viden og socialfaglige indsatser, og ikke mindst hvordan viden bedst muligt kan understøtte socialt arbejde. Socialt arbejde er beslægtet med samfundsvidenskaberne, men har samtidig en stærk praksisdimension, som betyder, at der ikke nødvendigvis er en lige linje mellem videnskab og praksis. Praksisforskning er betegnelsen for en type vidensopsamling, der placerer sig imellem videnskab og professionel praksis og bygger bro mellem på den ene siden videnskabelig stringens og på den anden side hensynet til praksisrelevant viden. Denne bog indkredser praksisforskning som fænomen og præsenterer metodegrundlaget for fagfolk, der selv skal udøve praksisforskning. Desuden er den fyldt med eksempler på succesfulde projekter, der kan inspirere til fremtidig praksisforskning. Under "Ekstramaterialer" findes der et udvalg af artikler i elektronisk form, som er blevet til i et samarbejde mellem undervisere, praktikere og tidligere studerende.  Praksisforskning i socialt arbejde er redigeret af Kirsten Henriksen, Tilde Østergaard Sørensen og Per Westersø fra VIA University College og har bidrag fra en række fagfolk på området. Den er skrevet som lærebog til socialrådgivere og fagbog til professionelle, der arbejder med vidensbaseret socialt arbejde.  

Der stilles i stigende grad krav til socialt arbejde som vidensbaseret profession. Men det er ofte uklart, hvad viden mere præcist betyder i en socialfaglig kontekst. På den ene side efterspørges en evidensbaseret indsats med dokumenteret effekt. På den anden side er de fleste enige om, at evidensbaseret viden kun dækker en mindre del af den samlede viden, der trækkes på i socialt arbejde, og at en mere praksisfunderet og erfaringsbaseret viden spiller en væsentlig rolle. Denne bog er en introduktion til centrale begreber og diskussioner om viden og videnskabsteori i socialt arbejde. Med inddragelse af konkrete og praksisrelevante problemstillinger behandles en række klassiske videnskabsteoretiske sondringer med relevans for socialt arbejde. Derudover behandles spørgsmålet om, hvad der er gyldig og nyttig viden, ud fra videnssociologiske, filosofiske og praksisrettede perspektiver. Hensigten er at tilbyde et begrebsapparat, der kvalificerer studerende og socialarbejdere til at forholde sig til de mange former for viden, de præsenteres for på uddannelserne og i praksis. Forfattere: Anders Bøggild Christensen og Tove Rasmussen, VIA, Sabine Jørgensen, UCL, og Søren Peter Olesen, AAU.

Socialt arbejde dækker over et bredt spektrum af arbejdsopgaver, der bl.a. tæller sagsbehandling, opsøgende arbejde, samtaler med udsatte børn og voksne samt socialt behandlingsarbejde. Det sociale arbejde foregår i en lang række forskellige organisationer og institutioner, for eksempel sociale forvaltninger, behandlingsinstitutioner, fængsler og døgnopholdssteder. I alle dele af det sociale arbejde er der krav om en systematiseret indsats, og de forskellige grene af socialt arbejde er båret af en række metoder, der skal sikre en robust professionel indsats. Denne bog giver en indføring i metodiske tilgange i socialt arbejde og er skrevet som grundbog til socialrådgiveruddannelsen og andre uddannelser og faglige sammenhænge, hvor en indsigt i systematisk socialt arbejde er påkrævet. Bogens kapitler præsenterer bredden i det metodiske felt og gennemgår bl.a. metoder i vejledning, sagsbehandling, socialt behandlingsarbejde, forebyggelse og omsorgsarbejde. Bogen er redigeret af lektor i socialt arbejde og ph.d. Kirsten Henriksen, VIA University College.

Det danske beskæftigelsessystem har de senere år været præget af gennemgribende reformer. En fællesnævner for de mange reformer er et øget fokus på en kontinuerlig udvikling af borgernes arbejdsevne. Det er ikke mindst relevant for borgere med problemer ud over ledighed, som fastholder dem uden for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrettet rehabilitering er en fællesbetegnelse for en række indsatser, der skal hjælpe borgere med at genvinde arbejdsevnen, og fokus kan være på både fysiske, psykiske og sociale forhold. Det stiller nye krav til professionelle på området, hvor etablering af rehabiliteringsteam i kommunerne skaber nye arbejdsformer, og velfungerende tværprofessionelt samarbejde kræver metodeunderstøttelse. Denne bog præsenterer lovgivningen og strukturen på området og giver en række værktøjer, som kan bruges i praksis. Den henvender sig til professionelle på beskæftigelsesområdet og studerende på uddannelser, der kvalificerer til arbejdet med de mest udfordrede ledige.