Teori og metoder

Det særegne trumfer alt, det enestående belønnes, mens det almindelige og standardiserede nærmest virker kedeligt. Gennemsnitsmennesket med sit gennemsnitsliv mistænkes for at være konformt. Den nye målestok for alting er ikke blot de autentiske subjekter med originale interesser og “kuraterede” biografier, men også de unikke varer og events, fællesskaber og byer. Senmoderne samfund dyrker det singulære. Med udgangspunkt i denne diagnose udforsker Andreas Reckwitz den singulariseringsproces, der i begyndelsen af 2000-tallet foregår inden for økonomien, i arbejdsverdenen, i den digitale teknologi, på livsstilsområdet og i det politiske liv. I et forsøg på at opstille en ny teori om moderniteten viser han, hvor tæt sammenvævet denne proces er med kulturaliseringen af det sociale, hvor modsigelsesfuld en dynamik den rummer, og hvordan dens vrangside ser ud. Singulariseringens samfund kan nemlig ikke kun opvise prægtige vindere, men producerer også sine helt egne uligheder, paradokser og tabere. Andreas Reckwitz er professor i kultursociologi ved Europa-Universität Viadrina i Frankfurt an der Oder og har begået en banebrydende og retningsanvisende bog om den samtid, vi lever i.

Det er en myte, at sorg, der bearbejdes, går over. Det er også en myte, at sorg går hurtigere væk, hvis man taler om den. Sorg tager den tid, sorg tager. Sorgen ærer tabet og viser os dets betydning. Denne bog handler i høj grad om accept af livets sorgfuldhed, som ingen kan behandle væk. Selvom sorgen giver eksistentielle aftryk, vil de fleste mennesker tilpasse sig et tab af en nærtstående i løbet af det første år efter et dødsfald, men for nogle sørgende opstår der problemer med denne tilpasning. Bogen forklarer, hvordan man identificerer en vedvarende og kompliceret sorgreaktion. Behandlingen af sorgtilstande har gennem årene ændret sig radikalt og handler i dag ikke om at fjerne sorgen, men snarere om, at den sørgende sættes i stand til at bære sorgen, så livet kan leves på trods af tabet. Sorgintervention sigter mod at genfinde balance og handler om at oparbejde et fleksibelt beredskab til at tilpasse sig de ændrede livsvilkår efter et tab. Mange oplever endda, at sorgen indebærer et udviklingspotentiale, som med tiden kan blive til en livskraft. Tab og sorg. En grundbog for professionelle er skrevet med henblik på at formidle moderne teori og forskning om sorg, og hvordan professionelle kan benytte denne viden til at hjælpe sørgende. Sorgundersøgelser fra de seneste 20 år præsenteres for at give et bredt og nuanceret billede af sorg. Fremstillingen fordyber sig i det grundlæggende spørgsmål: Hvilken intervention er relevant til det menneske i sorg, som har opsøgt hjælp? Denne 2. udgave er opdateret i forhold til forskningen og specifikt WHO’s sorgdiagnose, som udkom i 2018. Der er tilføjet et kapitel om sorg som social proces og kommunikation med andre i sorgen. Afsnit om sorgens fysiologiske og neuropsykologiske reaktioner er udvidet, ligesom beskrivelserne af moderne sorgkultur. Alt i alt giver bogen et meget grundigt overblik over viden om sorg.   Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi og ph.d. Hun har arbejdet klinisk med mennesker med tab og sorg i 20 år. Hun er seniorforsker og leder forskningsprogrammet Tab og sorg på Aarhus Universitetshospital. Mai-Britt er en travl foredragsholder og underviser på Dansk Psykolog Forenings specialistkurser, på specialeuddannelsen for almen medicin og på VIA University College.

Bogen handler om etik og design og beskriver, hvordan etik er en integreret del af ethvert design. Med design kan vi løse problemer, opfylde behov og ændre vores omgivelser, hvor vi med etikken spørger, om det nu også er det rigtige at gøre og ikke mindst den rigtige måde at gøre det på. Kreativ etik – etisk design og designeretik er en bog, der etablerer et styrket grundlag til at vurdere forskellige aktuelle typer design. Bogen præsenterer talrige eksempler på områder i vores samfund, hvor nye design og teknologier afstedkommer etiske spørgsmål, som appellerer til diskussion og debat. Det gælder eksempelvis i forbindelse med design af kroppe, tøj, biler, våben, kæledyr og fødevarer. Bogen giver ingen fasttømrede svar, men leverer derimod en systematisk kortlægning af de etiske spørgsmål og dilemmaer, der bør medtænkes i forbindelse med design. Spørgsmål og dilemmaer, som ikke alene udgør designerens kvaler, men som angår os alle. Bogen er skrevet af filosoffen Jacob Birkler, som har skrevet en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Jacob Birkler er derudover en kendt debattør og foredragsholder og fhv. formand for Det Etiske Råd.

Socialt arbejde har ofte et tvetydigt forhold til forskning. På den ene side er der krav om, at den sociale indsats skal have en dokumenteret effekt. På den anden side er den sociale indsats i praksis præget af praktiske, administrative forhold og rettet mod individer, hvor relevansen af generelle, dokumenterbare effekter kan virke uklar. Der har været øget fokus på evidens over de senere år, hvor man har forsøgt at forene generelle effektmålinger med frontlinjemedarbejderes perspektiv. Endelig spiller forskning en central rolle for de socialfaglige uddannelser, hvor forskning og videnskabelighed er en integreret del af den faglige dannelse. Forskningsmetode i socialt arbejde henvender sig til studerende og forskere og gennemgår forskningsprocessen fra idé til formidling af resultaterne. Bogen gennemgår de klassiske trin i forskningprocessen: problemformulering, design, dataindsamling og analyse. Derudover diskuteres etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger samt særlige problemer, som opstår, når man undersøger frontlinjeprofessioner. Redigeret af Merete Monrad og Søren Peter Olesen, begge lektorer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Denne bog handler om kommunikation med omtanke og bevidst nærvær og henvender sig til studerende på professionsuddannelser, der uddanner sig til at arbejde i menneskeorienterede organisationer. Målet med bogen er at klæde de studerende på, så de i deres praktik og videre arbejde kan påtage sig det ansvar, der følger med rollen som professionel samtalepartner. Socialarbejdere arbejder i forskellige organisationer med forskellige målsætninger. Derfor er bogens kapitler og teoretiske perspektiver forskellige. Man kan sige, at bogen er en buket af bud på, hvilke overvejelser man som professionel må gøre sig i mødet med borgeren. I den første del af bogen er fokus rettet imod forskellige samtalepraksisser, fx digitale professionelle samtaler, narrative samtaler og livshistorier. Det vises også i et kapitel om samarbejdet med borgeren, hvordan der kan arbejdes med menneskers forskelligheder, når målet er det gode liv. I sidste del vises det bl.a. ved hjælp af forskellige cases, hvilken rolle anerkendelse, projektion og empati spiller i den professionelle samtale.

Aktionsforskning er et forskningsdesign, der anvendes til at skabe løsninger i praksis i et tæt tværfagligt samspil mellem aktører fra vidensinstitutioner, praksis og borgere. Aktionsforskningsmetoden er involverende, procesorienteret og dialogbaseret og dermed et alternativ til kvantitative og kvalitative metoder. Bogen giver en håndgribelig og pædagogisk indsigt i, hvordan aktionsforskning kan anvendes i relation til kortere projektforløb. Aktionsforskning introduceres som hele rammen om projektet med anvisninger til, hvordan du finder en god problemstilling, anvender teori, udfører metoden og reflekterer videnskabsteoretisk over metodens kvalitet og projektets viden. Aktionsforskningens kvaliteter som en metode til at løse udfordringer i velfærdsinstitutionerne er et omdrejningspunkt i bogen, der gør den specielt relevant for studerende og forskere ved professionshøjskolerne. Men bogen henvender sig til alle, der arbejder med praksisudvikling og problemorienterede projekter og har lyst til at prøve kræfter med aktionsforskning.

Socialt arbejde handler om forebyggelse og afhjælpning af sociale problemer hos individer, familier, grupper og lokalsamfund. Men opfattelsen af, hvordan sociale problemer skal mødes, og dermed hvilke metoder der skal kan bringes i anvendelse, er under stadig forandring. Socialrådgiverens arbejde påvirkes dels af samfundets institutioner og de politiske og organisatoriske rammer for arbejdet, dels af, at socialrådgiverne med afsæt i fagets værdi- og vidensgrundlag forholder sig til omgivelsernes krav og forventninger. Der er tale om et komplekst videnslandskab, hvor han/hun møder mange forskellige typer viden, fx professionsviden, commonsense-viden og videnskabelig viden, og forskellige interessenter, der tilsammen påvirker fagets udformning og praksis. Kvalificering og udvikling af socialt arbejde kræver desuden udvikling af praksisteori eller praksisviden, der tager afsæt i den kontekst, det sociale arbejde udføres i. Derfor må socialrådgiveren selvstændigt producere viden om sin praksis. Denne bog giver en indføring i en række forskellige konkrete metoder, man som socialrådgiver kan benytte i sine undersøgelser af socialrådgiverpraksis. Lars Aagerup er ph.d. og lektor i pædagogik ved UC Absalon, hvor han arbejder med pædagogisk forskning og uddannelse af pædagoger. Tine Nielsen er lektor og underviser på socialrådgiveruddannelsen på UC Absalon.

Socialrådgivning og socialt arbejde er en grundbog til studerende på socialrådgiveruddannelsen og andre uddannelser med en socialfaglig dimension. I bogen beskrives og diskuteres viden om, hvordan det professionelle sociale arbejde og mødet med udsatte borgere kan foregå i tværprofessionelt regi. Socialrådgiverens arbejde inden for de kommunale institutioner er rammesat af politikernes beslutninger, af den vedtagne lovgivning og ofte også af en række fastlagte metoder. Det er dog op til socialrådgiveren selv og hendes eller hans faglighed og professionelle dømmekraft at afgøre, hvordan lovene og metoderne anvendes, og netop socialfaglige vurderinger er et gennemgående tema i bogen.   Denne 3. udgave er ajourført med den nyeste viden på området. Ikke mindst er bogen opgraderet i forhold til boligsocialt arbejde og beskæftigelsesområdet, som spiller en stadig større rolle. Derudover er der styrket fokus på de praksissituationer, socialrådgivere møder i deres hverdag, og som ofte stiller store krav til den personlige dømmekraft. Bogen har fire dele: • Første del har fokus på socialrådgiverfagets historie, teori og etik. • Anden del beskæftiger sig med fagets metoder inden for rådgivning, myndighedsudøvelse og social behandling. • Tredje del omhandler nogle af fagets væsentligste arbejdsområder, bl.a. børn og unge, beskæftigelsesområdet, arbejdet med udsatte borgere og med borgere med handicap samt socialt arbejde i boligområder. • Fjerde del har fokus på metoder til supervision, dokumentation og innovation i socialt arbejde. Socialrådgivning og socialt arbejde er redigeret af Rikke Posborg, socialrådgiver, supervisor og projektudvikler, Helle Nørrelykke, cand.scient.soc., socionom og lektor i socialt arbejde ved UCL, og Helle Antczak, socionom og lektor i socialt arbejde, Metropol.