Jura og forvaltning

Mange offentligt ansatte arbejder med sagsbehandling, og mange kommer ofte på dybt vand i omgangen med de komplicerede regler og procedurer, der gælder for sagsbehandlingen. Denne bog giver en klar og præcis gennemgang af offentlighedsloven, forvaltningsloven og databeskyttelsesreglerne, samt de mange uskrevne regler og principper, der gælder ved siden af. Bogen henvender sig både til praktikere, der er ansat hos offentlige myndigheder, og som lærebog til studerende, herunder socialrådgivere og studerende på bachelor-, diplom- og masterniveau. Bogen beskriver de trin i et sagsforløb, der går forud for, at en myndighed træffer en afgørelse. Der stilles skarpt på reglerne for korrekt sagsbehandling, herunder reglerne om aktindsigt og databeskyttelse samt god forvaltningsskik. Samtidig gennemgår bogen, hvordan man kan finde og anvende relevante retskilder og træffe en korrekt afgørelse. Bogen er skrevet med udgangspunkt i den virkelighed, som sagsbehandlingen finder sted i, og har stor vægt på praktiske eksempler. Denne 2. udgave er revideret og opdateret især i forhold til databeskyttelsesreglerne. Therese Monberg er cand.jur., journalist og mangeårig underviser i forvaltningsret på Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole samt Forsvarsakademiet. Bogen gennemgår bl.a. følgende emner: God forvaltningsskik Journalisering Inhabilitet Pligten til at notere Forvaltningens pligt til at undersøge og oplyse en sag, herunder partshøring Begrundelse, herunder hvordan den korrekte begrundelse skrives Indsamling og behandling af data Aktindsigt for borgerne efter offentlighedsloven Aktindsigt for sagens parter Tavshedspligt Offentligt ansattes ytringsfrihed Fortolkning af love Regler for det saglige skøn Hvornår afgørelser er ugyldige Kontrol og klagemuligheder

BIKVA er et akronym for ”brugerinvolvering i kvalitetsudvikling” og henviser til en konkret model, der involverer brugerne af den offentlige sektor i evaluering og udvikling. BIKVA-modellen har vundet betydelig udbredelse og anvendelse i særligt de nordiske lande. I denne bog beskriver forfatterne brugernes nye rolle i sammenhæng med co-produktion i offentlig forvaltning. De dokumenterer BIKVA-modellens anvendelighed i en collaborative governance-sammenhæng, og de præsenterer en række relevante metodeovervejelser, der vedrører brugerinvolvering mere generelt. Bogen henvender sig til bachelor-, kandidat- og masterstuderende, som i deres arbejde vælger et brugerperspektiv, hvad enten det drejer sig om evaluering eller udvikling af den offentlige sektor. Desuden er bogen relevant for praktikere, der arbejder med udgangspunkt i et collaborative governance-perspektiv og herunder co-produktion med brugerne.

Samskabelse står højt på dagsordenen hos offentlige ledere og rummer en ambition om at forny velfærdssamfundet gennem samarbejde med borgere, lokalsamfund og virksomheder. Denne bog tilbyder et kritisk-konstruktivt blik på det ”magiske” begreb samskabelse. Den undersøger de muligheder og faldgruber, der er forbundet med ambitionen om at samskabe: Hvordan kan vi forstå samskabelse i en styringskontekst? Hvilken ledelse skal til for at understøtte samskabelse? Hvad sker der med demokrati og magt i samskabelse – og hvordan kan man som offentlig medarbejder skabe gode vilkår for samarbejde? Bogen kombinerer indsigter fra forskningen med konkrete cases og indbyder til refleksion over, hvad vi egentlig har gang i, når vi samskaber. Samtidig giver den konkrete anvisninger på, hvilke greb der er afgørende for at lykkes med samskabelse. Den er en invitation til samskabelse for viderekomne i form af en realistisk, reflekteret og lærende samskabelsespraksis. Samskabelse af velfærd henvender sig til ledere, konsulenter og praktikere i den offentlige sektor samt studerende på højere uddannelser og på efter- og videreuddannelser for offentlige ledere. Anne Tortzen, leder af Center for Borgerdialog, er ekspert i borgerinddragelse og samskabelse. Hun har en ph.d. fra RUC om samskabelse i danske kommuner.

For at kunne løse velfærdsopgaver på den bedst mulige måde er det afgørende at have viden om, hvordan velfærdssamfundet er indrettet, fungerer og er styret. Det er også nødvendigt at have viden om nogle af de problemstillinger og dilemmaer, som beslutningstagere og administratorer står over for. I denne bog beskrives og analyseres de mest centrale velfærdsmæssige problemstillinger i det danske samfund. Der inddrages sociologiske, økonomiske og politologiske teorier, der samlet set viser bredden i de forskellige tilgange, der kan bruges til at beskrive og forstå velfærdssamfundet. Bogen giver en generel introduktion til velfærdssamfundet og er skrevet til studerende på bachelorniveau og på og master- og diplomuddannelser. Bogens 5. udgave er opdateret på såvel regler og struktur som indhold i det danske velfærdssamfund. Bogen er derudover på flere områder udvidet i forhold til 4. udgaven. En række nye eksempler og analyser gør bl.a. bogen helt opdateret, også for så vidt angår de tal, der præsenteres.

Retssikkerhed og juridisk metode er en praktisk indføring i juridisk metode og gennemgår de grundlæggende tankegange og procedurer, der ligger bag juridisk arbejde. Juridisk metode er ikke kun vigtig for jurister, men også for en lang række andre faggrupper, der arbejder med juridiske spørgsmål. I bogen gennemgås retskilderne og de forskellige fortolkningsprincipper. Herudover sættes der fokus på juridisk informationssøgning, dvs. hvordan retskilderne findes. Retssikkerhed er en af demokratiets grundpiller. Det er svært at forestille sig retssikkerhed for borgeren uden korrekt anvendelse af juridisk metode. Derfor introduceres retssikkerhedsbegrebet og sammenkædningen med juridisk metode. Dorte Høilund er cand.jur. og lektor ved Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.

I to årtier har Politik og forvaltning være et hovedværk i dansk forvaltning og dannet rammen for undervisning på universiteter og andre forvaltningsuddannelser. Bogen foreligger her i en revideret og opdateret udgave. Politik og forvaltning tegner et præcist og aktuelt billede af den offentlige forvaltning og giver en introduktion til den mest centrale litteratur på området. Bogens omdrejningspunkt er forvaltningen, som den ser ud nu efter det senere årtis store administrative reformer, som på afgørende vis har skabt en ny forvaltning og nye styringsformer. Samtidig viser bogen, at den danske forvaltningstradition fortsat slår stærkt igennem. Trods vidtgående ændringer og europæisering har dansk forvaltning bevaret sine historiske grundtræk: Der er stadig et tæt og fortroligt samarbejde mellem den politiske ledelse og embedsværket, og den danske forvaltning er på verdensplan en af de få, der er kendetegnet ved meget få politiske udnævnelser. Ud over at beskrive den danske forvaltning indefra, rummer bogen også et kapitel om kernen i EU's forvaltning, Kommissionen, dens organisation og institutioner samt dens tætte samspil med de nationale forvaltninger. Jørgen Grønnegård Christensen er professor emeritus i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Peter Munk Christiansen er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Marius Ibsen er ph.d. i statskunskab fra Syddansk Universitet og tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune.

I den offentlige sektor underkastes de ansatte flere og flere regler, samtidig med at de bliver pålagt at indsamle stadig flere informationer og mere dokumentation om deres arbejde. Hensigten er at kunne holde snor i de offentlige udgifter og sikre en optimal udnyttelse af statens ressourcer. Men for fagprofessionelle kan den megen kontrol og dokumentation være i strid med fagligheden. Ikke mindst kan den fjerne den personlige ansvarsfølelse, som i mange sammenhænge er en forudsætning for en solid professionel indsats. Det skrøbelige ansvar sætter fokus på konsekvenserne af denne udvikling i den offentlige sektor. Hvad sker der med de fagprofessionelle medarbejderes kapacitet til at møde borgerne med ansvarlighed og til at indfri de rollemæssige forventninger over for ledere og politikere? Bogen sætter fokus på tre klassiske velfærdsområder, som alle er underlagt stigende krav om dokumentation og styring: sygehus-, uddannelses- og socialsektoren. På alle områderne ses der tegn til, at det personlige ansvar eroderes, med konsekvenser for den fagprofessionelle indsats.  

Beskæftigelsespolitik i praksis er et felt kendetegnet af interaktion mellem mange omstændigheder, interessenter og aktører, der tilsammen udgør det komplicerede system, der omsætter den aktive beskæftigelsesindsats i det sociale møde med borgeren. Nu kommer 2. udgave af grundbogen Beskæftigelsespolitik og socialt arbejde. I bogen belyser en lang række centrale fagfolk de eksisterende forståelser af arbejdsmarkedspolitik, beskæftigelsesindsatser, juridiske forhold, forståelser af ledige og de metoder, som praktikere (det være sig socialrådgivere, sagsbehandlere og jobkonsulenter samt øvrige praktikere, interessenter og aktører) må forholde sig til i deres daglige arbejde. I denne reviderede udgave er strukturen gennemgribende opdateret. Bogen er opdelt i tre dele: Del 1: Arbejdsmarkedet – politik, styring og økonomi Del 2: Socialt arbejde – profession og praksis Del 3: Individ – arbejde og identitet.

For at danne sig et overblik og forstå de mange nuancer i den offentlige sektor, er det frugtbart at kombinere organisationsteori og forvaltningsstudier. Det er sigtet med denne bog. Organiseringen af den offentlige sektor er en lærebog i offentlig organisationsteori og består af to dele. Første del udlægger organisationsteori og institutionel teori med særligt fokus på den offentlige sektor. Der fokuseres på opbygningen af offentlige organisationer, deres forhold til omverdenen og på organisationsfelter. Disse områder bliver belyst ud fra henholdsvis et rationelt perspektiv og et normperspektiv. Anden del behandler centrale temaer som offentlig styring, beslutningsteori, implementering, reformer og administrativ etik. Bogen er redigeret af Anders Berg-Sørensen, Caroline Howard Grøn og Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.