Børn og familie

Hvad vil det sige at have en god barndom, og er det en politisk opgave at sikre, at danske børn har det godt? Børn og familier har igennem de seneste 200 år spillet en mere og mere central rolle i det politiske liv. I første omgang handlede den børnefokuserede politik om at nedbringe børnefødsler blandt fattige og hjælpe de dårligst stillede børn godt videre i livet. Siden kom der fokus på alle børns hverdagsliv som en integreret del af velfærdsstatens udvikling i bl.a. daginstitutioner og på det socialpolitiske område. I en velfærdsstatslig logik giver det ganske god mening, at staten har et ansvar for, at børn har det godt. Men hvem definerer, hvad det vil sige at have det godt, og hvilket ansvar påtager staten sig egentlig? Den gode barndom dykker ned i den børne- og familiepolitiske udvikling fra 1800-tallet til i dag og følger dels etableringen af familiepolitikken forud for velfærdsstatens blomstringsperiode, dels etableringen af den senere børnefokuserede familiepolitik. Bogen viser, hvordan nutidig børne- og familiepolitik er udfordret af, at tidligere kernespørgsmål relateret til børns og familiers hverdagsliv ikke længere stilles som en naturlig del af det politiske arbejde. Den giver en historisk baggrund for fagprofessionerne og sætter fokus på de politiske linjer, der har skabt den børnefokuserede indsats, som vi kender den i dag.

I Tværprofessionelt samarbejde – i teori og praksis viser forfatteren, hvorfor det er vigtigt at prioritere tværprofessionelt samarbejde, og hvilke krav et sådant samarbejde stiller til de professionelle i omskiftelige og ofte krævende arbejdssituationer. Bogens teoretiske kapitler belyses med praksiseksempler fra det sociale, det sundhedsfaglige og det pædagogiske område og understøttes af mange refleksionsøvelser og modeller. I bogens sidste del gennemgår forfatteren, hvordan man kan undersøge og analysere tværprofessionelt samarbejde. Denne udgave af bogen er blevet gennemgående revideret i lyset af de nye uddannelsesbekendtgørelser for professionshøjskolerne, og der er desuden tilføjet et kapitel om læringsteori. Kapitlet om læringsteori præsenterer, hvordan man læringsteoretisk kan forstå tværprofessionelt samarbejde som en særlig tilgang til læring i praksis. Bogen henvender sig både til studerende på tværprofessionelle forløb på professionsuddannelserne og til professionelle inden for de mange praksisfelter, hvor tværprofessionelle samarbejdsformer er en nødvendig del af arbejdet. Andy Højholdt er lektor ved Professionshøjskolen Metropol og mangeårig underviser i og foredragsholder om bl.a. tværprofessionelt samarbejde. Test: Kan du skelne mellem flerfagligt, tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde? Video: Andy Højholdt om første del i bogen "Tværprofessionelt samarbejde" Video: Andy Højholdt om anden del i bogen "Tværprofessionelt samarbejde" Video: Andy Højholdt om fjerde del i bogen "Tværprofessionelt samarbejde"

Udsatte børn, unge og familier er en kernemålgruppe i socialt arbejde, og arbejdet med de pågældende grupper rækker fra komplicerede børnesager til fremme af almindelig trivsel i udsatte familier. Denne grundbog giver et samlet overblik over området.   Et gennemgående fokus er socialrådgiverens dobbelte rolle som på den ene side støtteperson og vejleder og på den anden repræsentant for myndighederne, herunder med indflydelse på familiers mulighed for at opnå sociale ydelser. Denne dobbelthed stiller store krav til fagprofessionelle, der skal kunne støtte udsatte børn og unge og samtidig kunne håndtere de mange formkrav, rollen som myndighedsudøver indebærer.   Bogen er skrevet som lærebog til socialrådgiveruddannelsen og tager udgangspunkt i uddannelsens bekendtgørelse. Den danner grundlag for at forstå og kunne navigere på et vanskeligt område, hvor der er risiko for konflikt, men også store muligheder for at gøre en positiv forskel.   Redigeret af Maiken Hougaard og Lisbet Ravn Højbjerg, VIA.

Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen. Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt dominerer i skoleklasser – og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på. I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingerne af ansvar og ejerskabet til ”sandheden”, når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå, hvad der foregår mellem børn, som er involveret i mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt – er inklusion altid svaret? Mobning gentænkt ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen. Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.  

At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede. Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi. Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.