Pædagogisk forskning

Køn og kønsforståelser i socialt arbejde er en antologi, der med et intersektionelt blik forsøger at indfange kompleksiteten i forskellige kønsforståelser i relation til det sociale arbejdes praksis. Bogen sætter fokus på køn og seksualitets betydning i det sociale arbejde, som kan være med til at skærpe din opmærksomhed på intersektionalitet. Bogens kapitler introducerer til begrebet interse

Det er skolens opgave at ruste eleverne til deres nu- og fremtid. Det gælder også skolefaget historie. Faget må derfor have et klart dannelsesmæssigt sigte. Det indebærer, at den viden og de færdigheder, eleverne tilegner sig, må styrke deres forståelse af sig selv og den verden, de lever i, og den må kunne bruges som baggrund for refleksioner over deres værdigrundlag og fremtidsmuligheder. I den sammenhæng har skolefaget også en k

Bogen henvender sig til undervisere, studerende, ledere og forskere, der arbejder med unges uddannelse og læring, og til de politikere og beslutningstagere, der skaber rammerne for arbejdet med de unge. Bogen stiller skarpt på unges motivation for læring og uddannelse i lyset af de brydninger og forandringer, der præger samfundet, uddannelsesverdenen og ungdomslivet. I bogen fortæller 12 eksp

Bogen handler om at undersøge pædagogiske forhold. Bogen er til studiebrug i bredeste forstand. Den retter sig mod undervisningssammenhænge i de pædagogiske professionsuddannelser, men er også relevant i efter- eller videreuddannelse inden for det pædagogiske eller det sociale område. Bogen diskuterer, hvordan viden skabes, og hvordan man som deltager i pædagogisk praksis kan anlægge et forskningsmæssigt blik på

Det at måle skoleelevers og studerendes præstationer med en karakter er en flere hundrede år gammel tradition, og karaktererne er i dag en så indgroet del af skole og uddannelse i vores kultur, at de opleves som en selvfølgelig del af hverdagen. Men er karaktergivning ikke efterhånden så gammel en praksis, at det er på tide at overveje dens rolle, formål og relevans set i lyset af den samfundsmæssige udvikling, forandringer i skole

De gymnasiale uddannelser har de seneste 20 år gennemgået en række forandringsprocesser, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer. I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020. Hensigten er at formidle ny viden om gymnasi

Mistrivsel, diagnose-eksplosion, præstationskultur, polarisering og social arv. Mange unge kæmper med en række af udfordringer, og det skaber bekymring blandt de voksne. Lærere, vejledere, pædagoger, psykologer og andre fagprofessionelle står hver dag i udfordrende situationer med unge, som udviser tegn på mistrivsel. Samtidig ser vi et væld af begreber, der forsøger at indfange de nye tendenser, men hvad er der på spil?

Folkeskolen er med reformen af Fælles Mål i 2014 og læringsmålstyringen angiveligt blevet tilpasset internationale tendenser inden for både skoleudvikling og uddannelsesforskning. Lærerne er i et vist omfang blevet efterladt umyndiggjorte, da de har skullet underordne sig tilpasningen. Det har været særligt markant i forhold til ”læringsmålstyret undervisning”, der blev belagt med evidens i form af tomme formler: ”Fordi det virker”

Årene 2013 og 2014 gav os to reformer, der skulle ændre betingelserne for grundskolen betragteligt. De to reformer – reformen af læreruddannelsen (2013) og reformen af Fælles Mål for folkeskolen (2014) – byggede på forskning om, hvad der virker, hævdede reformatorerne. Ambitionerne var bl.a. at hæve det faglige niveau og præcisere samt forenkle regelsæt. I bund og grund fremlægger undersøgelser af disse ambitio