Den ny 4. udgave af International erhvervsjura er opdateret i henhold til gældende regler og love, og er velegnet til studerende på bachelorniveau – især inden for international handel og markedsføring – men er på grund af sine mange eksempler også et værdifuldt værktøj for praktikere, der arbejder med internationale juridiske problemstillinger.
Det er i dag almindeligt for erhvervsdrivende at indgå aftale over landegrænserne. Det er let at markedsføre, forhandle og indgå aftaler i andre lande, også uden at mødes ansigt til ansigt. Samtidig er der kommet større fokus på forsyningskæden, så indsigt i transportforhold er mere vigtig end nogensinde.
Bogen behandler:
- internationale retskilder
- international konfliktløsning
- international privat- og procesret
- juridiske aspekter af forskellige eksportformer
- indgåelse af internationale løsørekøbekontrakter
- internationale løsørekøb
- salgs- og leveringsbetingelser
- sikring af købesummens betaling
- transportret
- udbudsret
- konkurrenceret
- ansættelsesret
- markedsføringsret
- immaterielle rettigheder
- regulering af bæredygtighed