Grundbog i HR giver et sammenhængende indblik i hele HR-faglighedens grundpalette, og alle afsnit er baseret på forskningsbaseret viden og krydret med praktiske eksempler.
Her får du et detaljeret indblik i det klassiske HR-hjul og de omverdensfaktorer, der er afgørende for hvordan HR-hjulets aktiviteter skal tilrettelægges. Bogen viser dig, hvordan du skaber strategisk udvikling og værdi i organisationen. For HR er ikke bare en administrativ funktion – det er en organisatorisk drivkraft.
I en tid med mangel på arbejdskraft, stigende krav til bæredygtighed og en digital udvikling, der forandrer meget, er det afgørende at forstå HR som meget mere end rekruttering og personaleadministration.
Bogen giver:
- Et solidt overblik over forretningsdrevet og praktisk HR-arbejde
- Masser af praksiseksempler fra virkeligheden i både private virksomheder og offentlige organisationer
- Et helhedsperspektiv på HR, hvor mennesker, organisation og omverden tænkes sammen
Udover de klassiske HR-discipliner omkring bl.a. struktur, kultur og employer branding, får du også indsigt i moderne, datadrevet HR og bæredygtig ledelse og arbejdet med diversitet, AI og forandringsledelse – og du lærer, hvordan du som HR-professionel kan navigere i komplekse krav og skabe sammenhængskraft i organisationen.