Spring til hovedindhold
Forsideillustration til Fragmenter af en ny eksistentialisme

Fragmenter af en ny eksistentialisme

Klimakrisen betyder, at mennesket og dets eksistentielle betingelser er ved at blive transformeret, samtidig med at Jordens økologiske systemer løber løbsk, netop fordi Jordens mutationer fremkaldes af mennesket og dets måder at være i verden på.

I Fragmenter af en ny eksistentialisme forsøger sociologen Nikolaj Schultz at indfange denne dobbelte forvandling gennem en række personlige, sanselige og teoretiske essays, der beskriver de øjeblikke, hvor både verden og det at være menneske pludseligt erfares anderledes end før.

Gennem analyser af bl.a. kunst, landskaber og begreber går Schultz på jagt efter konturerne af en ’ny eksistentialisme’, der kan hjælpe os med at forstå menneskets ambivalens og forandrede vilkår på en Jord i hastig forandring, samt de følelsesmæssige forskydninger, der følger i kølvandet heraf.

I bogens essays giver Schultz sprog for en række erfaringer, mange vil genkende, men som de færreste endnu har ord for, og resultatet er en både nærværende og original bog om angst, ansvar, mening og menneskets nye eksistentielle vilkår – skrevet af en af sin generations mest markante sociologiske stemmer.

Bogen afrundes med et efterord af den tyske sociolog Hartmut Rosa.

Nikolaj Schultz (f. 1990,  er dansk sociolog, forfatter og adjunkt i social teori og økologisk tænkning ved Aarhus Arkitektskole. Han er ph.d.  i sociologi fra Københavns Universitet, og er anerkendt som en af sin generations mest narkante sociologiske stemmer. 

 

Om Fragmenter af en ny eksistentialisme:

Emanuele Coccia:

“Klimaforandringerne har radikalt ændret den verden, vi lever i. Vi vågnede en dag, og som nye Adam’er og Eva’er var vi de første, der åbnede øjnene til et landskab, som ingen af vores forfædre synes at have set. Men omfanget af det, der sker, er langt større. Krisen har faktisk ændret selve vores eksistens og vores kroppe - den måde, vores sanseorganer fungerer på, vores åndedræts rytme og dybde. Det er, som om vi er blevet reinkarneret i kroppe, som ingen af os endnu ved noget om. Dette manifest af Nikolaj Schultz er den allerførste udforskning af en ny menneskelig eksistens, der udfolder sig for øjnene af os, både indadtil og udadtil. Med bogen opstår en ny form for eksistentialisme – én, der fungerer som det nye udgangspunkt for al fremtidig filosofi.

Hartmut Rosa:

”Glimrende tekster (…) At skitsere grundlaget for en ny eksistentialisme: Det det, Schultz forsøgte at gøre i denne bog, og det er netop det, han har formået på fortrinlig vis!"

Eva von Redecker:

"Vi har aldrig før vandret på denne jord. Mens vi kæmper med at forstå, at vi selv har bragt klodens stabilitet ud af balance, er denne bog en fremragende ledsager på rejsen. Den vil overbevise dig om, at en ny eksistentialisme er nødvendig, og endda at den er mulig – så længe vi ikke giver op”

Dipesh Chakrabarty:

”Af alle de eksistentielle stemmer, der ytrer sig om Antropocænen, er Schultz’ én, der skiller sig ud. Hans fantasifulde brug af den fragmenterede essayform er dybt tankevækkende og taler til den grundlæggende mangel på sammenhæng, der præger det at være menneske i disse desorienterende tider. En særegen stemme, der straks kræver vores opmærksomhed”.