Lærerbiblioteket

Historiedidaktik – mellem teori og praksis handler om tilrettelæggelse af historieundervisning, der støtter eleverne i historisk refleksion og historieskabende deltagelse, som gør, at de kan udvikle en meningsfuld kritisk historisk forståelse. Bogen består af tre dele: Første del behandler historie som et grundvilkår for mennesker, historie som fag, og hvordan dets sigte og indhold har ændret sig i tidens løb. Anden del gør rede for, hvordan elever forstår historie, og hvordan man kan organisere stoffet og tilrettelægge undervisningen. Tredje del drøfter eksempler på læremidler i faget og giver ideer til, hvordan de kan bruges. Historiedidaktik – mellem teori og praksis er en ny og stærkt revideret udgave af bogen Historiedidaktik – fra teori til praksis fra 2011. Bogen henvender sig til undervisningsfaget historie på læreruddannelsen, efteruddannelse, historielærere og andre der beskæftiger sig med historieformidling og -didaktik.

Almen dannelse handler om at forstå sig selv og verden. Derfor er almen dannelse også langt mere end skolens opgave. Men skolen bidrager til dannelsen med sin viden og sine fag. Skolens dannelsesbidrag er opbygget af tre tilgange til dannelse: den sproglige og kulturelle dannelse den matematiske og naturvidenskabelige dannelse den ekspressive og kunstneriske dannelse. I hver af tilgangene ligger to niveauer. På det første niveau skal eleverne lære det basale og nære – at læse, regne, skrive, synge, danse, sanse og bevæge sig. Det kunne man kalde for dannelsesteknikker. På det næste niveau handler det om det abstrakte og fjerne – at forstå verdens almene sammenhænge gennem videnskabens og kundskabens modus. Det kunne man kalde for dannelseskundskaber. Bogen udreder disse tre tilgange og to niveauer. Bogen henvender sig til de, der studerer for at bidrage til skolens dannelse.

Religionsdidaktik gennemgår en række forskellige tilgange til og traditioner for religionsundervisning i grundskolen. Hvad er fx forskellen på at undervise i religion ud fra fortællinger, ud fra ”livs-spørgsmål” eller ud fra antropologisk feltarbejde? Hvilke videnskabelige inspirationer trækker forskellige former for religionsundervisning på, og hvordan pædagogiseres de? Undervisningens indhold er præget af forskellige videnssyn, verdensbilleder og fagdidaktiske valg, der har konsekvenser for, hvad der kan læres. Forfatterne sætter fokus på konsekvenserne af at trække viden produceret ”uden for” skolen ind i pædagogisk praksis. Samtidig er antologien et bud på, hvordan man kan arbejde fagligt med fagets didaktik. Religionsdidaktik henvender sig især til læreruddannelsens undervisningsfag kristendomskundskab/religion, men kan med fordel læses af alle, der beskæftiger sig fagligt med religion, didaktik og curriculumstudier.

Digital didaktik introducerer til brugen af digitale midler i en didaktisk sammenhæng gennem fem centrale kapitler om: Webbet Færdigheder og kompetencer Dannelse og digitale læremidler Didaktisk form og funktion Web 2.0: Didaktiske aspekter Til hvert kapitel er knyttet en række refleksionsspørgsmål, der fordrer, at læseren tager stilling til kapitlernes indhold og bruger det som støtte i egne analyser. Bogen afsluttes med en tjekliste til vurdering af digitale læremidler og til elevers evaluering af egne digitale produktioner. Digital didaktik henvender sig til alle, der arbejder med it og læring, især ved læreruddannelsens undervisnings- og specialiseringsfag.

Specialpædagogik præsenterer seks temaer, der beskriver og udfordrer det aktuelle specialpædagogiske felt: Normalitet Specialpædagogik og specialundervisning Elevens deltagelse Elev- og handleplaner Specialpædagogiske indsatser Samarbejde om elevers komplicerede læringssituationer. Kapitlerne udfolder teorier bag specialpædagogisk praksis og sætter dem i spil gennem cases, studiespørgsmål og øvelser. Specialpædagogik er tiltænkt undervisningen i kompetenceområdet ved læreruddannelsen, ligesom bogen vil være relevant for lærere og pædagoger, der arbejder med specialpædagogiske udfordringer i skolen.

Praktikbogen består af fire dele. De tre første dele begrebssætter, problematiserer og igangsætter refleksionsprocesser knyttet til de tre kompetenceområder i læreruddannelsens praktikfag. Hver del består af en generel introduktion til delen, en række opslag, der introducerer centrale begreber og problematiserer disse, samt en række studieøvelser knyttet til begrebet, som der kan arbejdes med før, under og efter praktikken. Bogens fjerde del leverer undersøgelsesmetoder til undersøgelse af praksis.

Håndværk og design er et nyt fag i folkeskolen, som er blevet obligatorisk fra august 2016, og dermed også et nyt læreruddannelsesfag. Det bygger på de tidligere håndværksfag sløjd og håndarbejdes traditioner, men rummer nye mål og stiller en række nye og anderledes krav til underviserne. Bogen er tænkt som et arbejdsredskab til undervisningen i alle moduler af læreruddannelsens undervisningsfag håndværk og design og samtidig som en samlet teoretisk fremstilling til brug for erfarne underviseres arbejde med at få forståelse for håndværk og design som et nyt fag i skolen. Med udgangspunkt i generelle didaktiske kategorier behandler bogens kapitler det nye fags områder og relaterer dem til det aktuelle lovgrundlag. Bogen rummer kapitler om bl.a. mål og evaluering – læreprocesser, undervisningsmønstre og arbejdsformer – inddragelse af eleverfaringer – værkstedsundervisning – materiel kultur – håndværk og design i tværfagligt samarbejde. Alle kapitler indeholder studiespørgsmål og øvelser samt forslag til videre læsning. Hanne Schneider er cand.pæd. og lektor ved Professionshøjskolen UCC, Læreruddannelsen Zahle. Stig Pedersen er tidligere lektor på Skolen for Materiel Design (tidligere Dansk Sløjdlærerskole) og er i dag tilknyttet to skoler/kommuner som konsulent. De er begge involveret i nordisk samarbejde omkring formning, håndarbejde og sløjd og har skrevet en lang række artikler om emnet.

Folkeskolen skal skabe "oplevelse, fordybelse og virkelyst", så eleverne kan udvikle "erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle". Sådan har det heddet i folkeskolelovens formålsparagraf siden 1993. En samlet pædagogisk behandling af begreberne oplevelse, fordybelse og virkelyst har vi haft til gode lige siden. Den er her nu. Forfatterne beskriver over en didaktisk model, hvordan æstetik i undervisningen kan åbne fagene og fremme oplevelse, fordybelse og virkelyst hos eleverne. Oplevelse, fordybelse og virkelyst tager primært udgangspunkt i folkeskolens praksis, men den henvender sig bredt til alle undervisere, der lægger vægt på elevernes æstetiske erfaringer.