Samtaler i organisationer

Veje til mening, læring og værdi i samtalepraksis

Samtaler i organisationer handler om at skabe mening, læring og værdi sammen.

Livet i organisationer er fyldt med samtaler. Gennem samtaler er vi medskabere af hinanden i de indbyrdes relationer, som vi indgår i. Samtaler kan bidrage til, at vi hjælper hinanden med at lykkes med organisationens kerneopgave.

Bogen er skrevet ud fra en socialkonstruktionistisk erkendelsesteori og tilbyder på en lettilgængelig måde en vifte af metoder, modeller samt tænke- og handleværktøjer til brug i professionelle samtaler. Den er krydret med eksempler fra forfatternes samtalepraksis i en række forskellige organisationer.

Forfatterne fokuserer på væsentlige temaer af betydning for professionelle samtaler:

  • Samtalens praksis
  • Samtaleformer i organisationer
  • At vælge ståsted og etik i samtalen
  • At anvende nyttige tænke- og handleværktøjer i samtaler
  • At iscene- og italesætte samtaler
  • At lytte
  • At spørge
  • At bidrage
  • At facilitere samtaler i grupper
  • At øve sig i samtaler

Samtaler i organisationer henvender sig til ledere og fagprofessionelle, for hvem det at føre professionelle samtaler er en vigtig del af deres arbejde, samt til alle, der er interesseret i at finde inspiration til nye veje i samtalepraksis. Den er velegnet til brug i forbindelse med inspirations- og udviklingsforløb med ledere og fagprofessionelle.

Bogen henvender sig også til undervisere og studerende på uddannelser, hvor samtaler og kommunikation er en del af pensum.

Samtaler i organisationer

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741270005
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
01. november 2017
Sider:
236
Redaktør:
Henning Persson

ANMELDELSER

"Et godt arbejdsmiljø er ikke noget, vi kortlægger eller diagnosticerer. Et godt arbejdsmiljø er noget, ledere og medarbejdere skaber sammen. Et godt arbejdsmiljø forstås her som et fælles og relationelt anliggende, som begge parter har ansvar for at bidrage til fra hver deres perspektiver og positioner" (side 188).

Hvert af bogens kapitler munder ud i en række konkrete anvisninger på, hvordan det ovenstående credo kan virkeliggøres eller i det mindste vinde fremme.

Dialog skal baseres på relationer, relevans, respekt og mulige resultater, når en APV tilrettelægges, gennemføres og sluttelig samles op. Hele forløbet skal tilrettelægges med blik for afvikling, tematisering, udforskning samt efterfølgende (forpligtende) aftaler om nye indsatser til forbedringer. Det kræver af alle aktører, at man øver sig. Vi skal lære at kravle, før vi kan gå.

Den foreliggende håndbog fremstår som et virksomt redskab til at søge at opnå sådanne ønskelige resultater i forbindelse med en virksomheds problemløsning og udvikling af en frugtbar samtalekultur på organisationsplan: Køb den, læs den, og handl derefter.
Læs hele anmeldelsen her

Jørgen Refshauge, cand.mag. i engelsk og dansk

Tidsskriftet Epsilon

04. februar 2020