Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet

Kærlighed er i sit nærvær eller fravær en hverdagserfaring – også i arbejdslivet. Kærlighed til opgaven, til organisationen og muligheden for at indgå i betydningsfulde arbejdspar og andre relationer har betydning for den enkeltes livskvalitet og for kvaliteten af det arbejde, der laves. Kærlighed er med til at gøre det muligt at overkomme problemer, konflikter og andre udfordringer. At opleve sig ensom med sig selv, i sin organisation eller i sin rolle er slidsomt. Vi skelner mellem alenehed, en positiv evne til at være sig selv og med sig selv, og ensomhed, som optræder når aleneheden bliver problematisk. Vi udfolder ensomhed som en indre tilstand, ensomhed i rollen og ensomhed som gruppedynamik.

Bogen indeholder to hovedkapitler, et om kærlighed og et om ensomhed samt en teoretisk uddybning af begreberne det ubevidste, angst, libido, projektive processer og indre og ydre selv. Derudover en fortælling om Food for Fridays, en mindre virksomheds op- og nedture.

Bogens målgruppe er efter- og videregående uddannelser indenfor organisation, ledelse og psykolog samt personaleledere der er interesserede i at fordybe sig i forståelsen af arbejdslivets følelser.

Forfatterne er organisationspsykologer og har firmaet Bonnerup&Hasselager. De er begge cand.psych.aut, specialister og supervisorer i organisationspsykologi og eksterne lektorer på MPO, en masteruddannelse i organisationspsykologi på Roskilde Universitet.

Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741266640
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
28. august 2017
Sider:
204
Redaktør:
Henning Persson

ANMELDELSER

"' Kærlighed i arbejdslivet er en forudsætning for at have tillid, vilje, mod og lyst til at komme gennem vanskelige perioder', konstaterer forfatterne. Omvendt er det så også nedslidende og demotiverende at føle sig ensom og ' uelsket' - det er i arbejdslivet som i privatlivet bagsiden af kærlighedsmedaljen. Bogen henvender sig til fx personaleledere, men også bredt til alle andre, der vil grave i de følelser, der er i spil i vores arbejdsliv."

Socialpædagogen

08. januar 2018

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies