”Det vigtigste for mig er at vise, at miljøkommunikation er et bredt genstandsfelt."

Det spørgsmål stiller Mikkel Fugl Eskjær i bogen Omverdenskommunikation – Introduktion til miljø- og klimakommunikation.

Vi har talt med Mikkel Eskjær om bogens vigtigste pointer og centrale tanker.

Eskjær forsøger med bogen at udvide forståelsen af miljøkommunikation, som en samfundssamtale, hvor både teknologi, mennesker og naturens egne signaler spiller sammen. Samtidig introducerer bogen begrebet omverdenskommunikation som idéen om den sociale samtale, hvor reaktioner på miljøudfordringer opstår i samspil mellem medier og teknologi.

Først og fremmest understreger Eskjær, at miljøkommunikation er et bredt felt, og han uddyber præcist, hvorfor det er nødvendigt med et nyt blik på miljøkommunikation:

”Miljøkommunikation er en af medie- og kommunikationsvidenskabens yngre discipliner, som har gennemløbet en hastig udvikling, hvilket kalder på en opdateret fremstilling. Samtidig har klimaforandringer og den økologiske krise gjort det klart, at der er behov for indsigt i miljø- og klimakommunikation. Dels for at udvikle effektive kommunikationsstrategier, som kan informere og forberede os på udviklingen. Dels for at belyse de mekanismer, som står i vejen for, at miljøkommunikation fører til nødvendige forandringer i retning af grøn omstilling og klimavenlig adfærd.”

Eskjær peger på, at der er behov for et nyt blik på miljøkommunikation, og med afsæt i dette adresserer han bogens læsere:

”Bogen henvender sig til alle, som interesserer sig for miljø- og klimaspørgsmål, og som ønsker at forstå betydningen, forskellene og begrænsningerne i vores sociale samtale om miljø- og klimaproblematikken”

Selvom bogen henvender sig til alle med interesse for miljø- og klimaspørgsmål, retter den sig dog særligt til studerende ved videregående uddannelser, som allerede beskæftiger sig med medier, kommunikation, kunst og kultur, og som ønsker at fordybe sig i, hvordan vi taler og kommunikerer om klimaet og den økologiske krise.

Så til trods for, at målgruppen for bogen spænder bredt, tydeliggør Eskjær dog, hvordan bogen måske i højere grad appellerer til studerende indenfor medier, kommunikation, kunst og kultur.

Da vi spørger Eskjær, hvad bogens centrale hensigt er, og om hvad han selv mener, er det vigtigste læseren kan tage med sig videre, svarer han:

”Det vigtigste for mig er at vise, at miljøkommunikation er et bredt genstandsfelt. Miljøkommunikation angår tre grundlæggende forhold om miljø og kommunikation, som medfører en tværdisciplinær tilgang.

For det første må vi indse, at medier og kommunikationsteknologi påvirker den naturlig omverden. Særligt vores digitale livsstil er blevet en kilde til miljø og klimabelastning. Denne centrale, men oversete dimension, kan vi kalde ”Medierne i miljøet”.

For det andet er de fleste menneskers forestillinger og viden om miljø og klima formet af medierne. Derfor er det vigtigt at forstå mediernes fremstilling af den naturlige omverden. Både i nyheder, reklame og populærkultur. Vi kalder det ”Miljøet i medierne”.

Endelig er vores naturlig omverden fuld af kommunikation. Dyr og fugle, insekter og fisk, selv planter og træer, kommunikerer. I en verden hvor vi mennesker forringer og ødelægger andre levende organismers vilkår og habitater, er det afgørende, at vi kan afkode og forholde os til naturens stresssignaler.”

Afslutningsvis spørger vi ind til, hvad Eskjær selv er mest stolt af ved bogen:

”Det vigtigste for mig er, at der nu eksisterer en dansksproget introduktion til miljø- og klimakommunikation, som forhåbentlig vil få mange flere til at værdsætte betydningen af miljøkommunikation og kaste sig over feltet med fornyet interesse og faglig indsigt.”