Bogen Ungdomsliv i en præstations- og selvrealiseringskultur giver dig et skarpt indblik i de mekanismer, der presser unge i dag, og hjælper dig til bedre at forstå den mistrivsel, der fylder i medierne, i hjemmene og i uddannelsessystemet. 

Mistrivsel blandt unge: Har vi kigget efter løsninger det forkerte sted? 

Hvis du vil forstå unges mistrivsel i dag, nytter det ikke at kigge på den enkelte. Det er netop pointen i Juuls bog, hvor fokus flyttes fra individet til de kræfter, der former ungdomslivet udefra. Mistrivsel handler ikke om ”forkerte” unge eller personlige svagheder, og som Juul understreger, er forklaringen langt mere omfattende: 

Vi forstår voksende mistrivsel som et resultat af sociale patologier – nogle langt bredere samfundsmæssige forandringsprocesser, som presser alle unge, nogle mere end andre.

Det er et opgør med den gængse fortælling om, at mistrivsel primært er et individuelt problem. I stedet inviteres du som læser til at se nærmere på de strukturer, forventninger og krav, der præger unges hverdag: fra skolens præstationskultur til sociale mediers konstante sammenligninger og de sociale fællesskabers uformelle regler.

Her bliver mistrivsel ikke et personligt nederlag, men en social konsekvens. Og netop dét gør perspektivet både provokerende, relevant og svært at ignorere. 

Et unikt empirisk grundlag

Ungdomsliv adskiller sig, ifølge Juul, fra mange andre udgivelser ved at være forankret i et omfattende forskningsmateriale. Forfatterne har både et tungt teoretisk fundament og en bred empirisk indsamling:

• Interviews med unge i 9. klasse og på gymnasiet
• Interviews med unge med diagnoser som autisme og ADHD
• Indblik i unges skoleliv, fritidsliv og digitale hverdagsliv

Det omfattende forskningsmateriale giver mulighed for at tegne et langt mere nuanceret billede end det, der ofte dominerer mediebilledet:

Vi forsøger at vise, at der er mange grader af trivsel og mistrivsel (…) og at unge rammes og håndterer belastninger meget forskelligt.Juul og hans medforfattere udfordrer dermed både fortællingen om, at alle unge har det dårligt, og den modsatte fortælling om, at de fleste trives fint. Ifølge dem fanger ingen af delene kompleksiteten.

Bag tallene: Hvad betyder det egentlig, når unge siger, de er stressede?

Den stigende opmærksomhed på mistrivsel udspringer blandt andet af statistikker, der viser dramatiske udviklinger. Eksempelvis peger Sundhedsstyrelsen på, at halvdelen af alle unge kvinder under 18 år oplever stress.

Men hvad betyder det egentlig? Det spørgsmål blev en drivkraft for Juul og hans medforfattere. De ønskede at komme fra overfladen til dybden og fra tal til fortællinger.

For at finde ud af, hvad der skjuler sig bag de bekymrende tal, måtte vi give stemme til de unge selv.

Deres interviews viser, at mange unge, som ”klarer sig” og ser succesfulde ud alligevel kæmper med usikkerhed, pres og følelsen af utilstrækkelighed.

Forskellige unge, samme pres (men med forskellige konsekvenser)

Et af bogens mest interessante fund er, at mange unge, både dem med og uden diagnoser, oplever pres fra de samme mekanismer. Men påvirkningen er forskellig.

Juul og hans medforfatterne skelner mellem:

1. Eksplicitte præstationskrav
   - karakterer, optagelseskrav, tests
2. Implicite handlingsforventninger
   - at være social, fleksibel, initiativrig, synlig, deltagende og hele tiden ”på”

For unge med autisme eller ADHD fylder de eksplicitte krav faktisk mindre, fortæller Juul. Det er især de uklare sociale forventninger, der presser:

De har svært ved at afkode sociale koder og navigere i flydende rammer.

For mange andre unge presser begge typer forventninger, ikke mindst ift. uddannelsesvalg og sociale fællesskaber.

Når alt er muligt, men intet føles rigtigt: Unge i frit fald mellem krav og forventninger

Juul beskriver nutidens unge som vokset op i en kultur, hvor de skal præstere godt på alle livets arenaer og samtidig være ansvarlige for deres egen selvrealisering.

Der er flere muligheder end nogensinde før, men færre tydelige retninger.

Især uddannelsesvalget opleves som skæbnesvangert:

• Valget føles afgørende for fremtidens muligheder
• Mange kæmper for de højeste karakterer for at ”holde alle døre åbne”
• Men samtidig har mange svært ved at mærke, hvad de egentlig har lyst til

Presset findes også uden for skolen: på sociale medier, til fester og ift. at være til stede og deltage. FOMO – frygten for at gå glip af noget – driver mange ud i aktiviteter, de ikke nødvendigvis har lyst til.

Pressede, men modige: Den unge generation, der både bukker under og bryder fri

Selvom mange unge er pressede, møder Juul også en generation af reflekterede, håbefulde og dygtige unge. Det giver ham optimisme, men han efterlyser mere modstand:

Unge mennesker bøjer mere eller mindre nakken og gør alt det, vi beder dem om.

Et spirende håb ser han dog i tendensen til, at mange tager ét eller to sabbatår, måske som en slags stille protest mod præstationskulturen.

Men Juul og hans medforfattere længes efter mere. De ønsker, at unge deltager i en bredere kulturkamp om andre værdier: ro, fællesskab, mening og et liv uden permanent pres.

Fra bekymring til handling: Hvordan en national samtale kan ændre unges vilkår

For at sætte gang i den debat inviterer forfatterne forskere, praktikere, organisationer og unge selv til en større konference på Christiansborg senere på året. Målet er at skabe en bred samtale om følgende:

• Hvordan skal mistrivsel forstås?
• Hvad skal samfundet ændre?
• Og ikke mindst: Hvordan kan vi sammen skabe bedre vilkår for unge?

Juuls håb er, at vi bevæger os væk fra forsimplede forklaringer og i stedet taler om de strukturer og forventninger, der former unges liv.

Hvorfor er bogen vigtig lige netop nu?

Den seneste debat om unges mentale sundhed har mange nuancer, men Ungdomsliv i en præstations- og selvrealiseringskultur bringer et forskningsbaseret perspektiv, som kan berige diskussioner om uddannelse, trivselspolitik og samfundsstruktur.