Peter Kjær og Signe Vikkelsø fortæller, at arbejdet med 2. udgave af Klassisk og moderne organisationsteori først og fremmest har handlet om at sikre bogens aktualitet og relevans. Signe Vikkelsø formulerer bogens kriterie enkelt: Den skal kunne bruges.

Hun fortæller, at et centralt greb har været at redigere og justere udvalgte kapitler i bogen, så der er plads til nye, aktuelle temaer, samtidig med at bogen stadig fastholder de stærke klassiske pointer med plads til flere perspektiver: ”De vigtigste opdateringer er, at der er kommet nye emner til, som er blevet aktuelle og vigtige, f.eks. digitalisering og mangfoldighedsledelse. Derudover har vi blandt andet slået to kapitler sammen til et kapitel om magt, så vi faktisk kan supplere med flere perspektiver.” 

Peter Kjær peger på, at opdateringerne også afspejler bevægelserne i de teoretiske debatter og i de organisatoriske praksisser, som studerende og forskere arbejder med i dag. Kjær fortæller, at ambitionen for 2. udgaven har været: ”at tage bestik af hvor de teoretiske og de praksisnære debatter bevæger sig hen, og hvad referencepunkterne er i de debatter?”. Organisationer er i konstant forandring, og Kjær fortæller, at det har ligget redaktørerne nært at følge med i, hvad der opleves som relevant og analytisk interessant i samtidens organisationsteori. Kjær fortæller: ”Hvad er det, studerende og forskere synes er interessant at studere. Det prøver vi at følge med de praksisfelter, vi fremhæver”. Trods at bogen arbejder med flere perspektiver, tilføjer Kjær, at redaktørerne har haft fokus på, at det forbliver overskueligt for læseren. 

De klassiske kapitler får nyt liv

Samspillet mellem det klassiske og moderne er et centralt omdrejningspunkt, når redaktørerne skal pege på de kapitler, som de finder særligt vigtige i bogen. Ifølge Signe Vikkelsø handler det ikke om, at nogle kapitler er vigtigere end andre men om hvilke der viser bogens særkende. Hun fremhæver eksempelvis de kapitler, der behandler klassiske organisationsteoretiske temaer, men samtidig viser, hvordan de fortsat er relevante den dag i dag. Vikkelsø nævner bogens kapitel om organisationskultur, som et eksempel på hvordan gamle spørgsmål får nyt liv i mødet med nutidens organisationer.

Selvom organisationskultur er et ”gammelt emne”, er det forsat aktuelt, og kapitlet blevet opdateret på en måde så man kan mærke, at det stadig er meget relevant og fanger aspekter af helt aktuelle tendenser og moderne organisationer.Signe Vikkelsø

Vikkelsø nævner også kapitlet om contingency-teori som et vigtigt bidrag, da det minder os om, at diskussioner om hierarki, struktur og organiseringsform ikke er nye, men alligevel topaktuelle: ”Hvor flad skal en organisation være? Hvilke ledelsesfunktioner er de rette? Sådanne spørgsmål har været grundlæggende omdrejningspunkter gennem hele dens historie, og er det stadig".

Peter Kjær peger ligeledes på kapitlet om bureaukrati som et centralt element. For ham er det bemærkelsesværdigt, hvor dynamisk bureaukratidebatten er, selv mere end et århundrede efter, at begrebet for alvor blev introduceret i organisationsteorien.

Det klassiske er ikke gammeldags. Det er noget vi bliver ved med at støde ind i. Det kommer hele tiden op, selv når vi forsøger at begrave det, så kommer det op, som noget vi må forholde os til.- Peter Kjær

På den måde bliver kapitlet til et vigtigt redskab til at forstå både værdier og spændinger i moderne organisationer. 

Organisationsteori, der kan bruges

Når redaktørerne bliver bedt om at pege på én ting, som bogen lykkedes særligt godt med, falder svaret på bogens kombination af dybde og anvendelighed. Sammenlignet med første udgave oplever Signe Vikkelsø, at strukturen i den nye udgave er blevet tydeligere og mere konsekvent i alle kapitler, og fortæller at: ”Kapitlerne følger en god fælles opbygning, som formår at strukturere et stof, der ellers nemt kan skyde i alle mulige retninger. Selvom de favner både bredt og dybt, så sikrer de klare struktur, at alle kapitlerne behandler stoffet på en overskuelig og systematisk måde”. 

Derudover har redaktørerne tilføjet refleksionsspørgsmål til hvert kapitel, som skal hjælpe læseren med at omsætte teori til konkret organisationsanalyse. Vikkelsø påpeger, at dette skridt ofte mangler i ambitiøse teoribøger, hvor teorierne ikke bliver omformet til empiriske spørgsmål, hvilket har været et centralt fokus i 2. udgaven. 

Afslutningsvis fremhæver Peter Kjær, at ambitionen har været at skrive en bog, der kan fungere som en aktiv brugsbog. Det er ikke blot en bog man læser for at blive klogere og dannet, men tværtimod en ”aktiv del af det at skulle lave organisationsanalyser”, pointerer Kjær. 

2. udgave af Klassisk og moderne organisationsteori bygger dermed endnu tydeligere bro mellem klassiske teorier, moderne perspektiver og det konkrete analysearbejde i og med organisationer, og giver læseren et solidt og anvendeligt fundament for at forstå, analysere og diskutere organisering i dag.