Omsorgsgrebet – Pædagogisk omsorg i dagtilbud
Som pædagogstuderende har jeg ofte mærket en trang til at kunne argumentere mere fagligt for min pædagogiske praksis, så min erfaring ikke bare bygger på intuition, hvilket Omsorgsgrebet – Pædagogisk omsorg i dagtilbud i særdeleshed har bidraget til at give mig.
Bogen understreger værdien af omsorg i dagtilbud. Og på trods af bogens beskedne størrelse rummer den et tiltrængt og aktuelt blik på, hvordan omsorg kan implementeres i dagtilbud, og der argumenteres for, hvordan omsorg bør anskues som værende et centralt fagligt fokusområde i den pædagogiske praksis.
I kapitel tre, ”Omsorgsgrebet: at forstå og handle på børns behov”, præsenteres modellen Omsorgsgrebet, der tager afsæt i John Bowlbys tilknytningsteori, hvis formål blandt andet er at fremme børnenes perspektiv, skabe et fællesfagligt sprog for omsorg i relationer og fungere som en rettesnor for pædagogisk praksis. Modellen illustreres på bogens forside som to hænder – en lille og en stor – med i alt ti fingre, der hver repræsenterer et fagligt perspektiv i omsorgsarbejdet. Den lille hånd tager udgangspunkt i barnets udforskning, hvor den voksnes opgave er at yde omsorg, der understøtter barnets lyst til at lære og undersøge verden. Den store hånd centrerer sig om nærhed og tryghed, som giver barnet mod til netop denne udforskning. Cirklerne omkring hænderne symboliserer den afstand, barnet gradvist tager til sine omsorgspersoner. Jo ældre barnet bliver, desto længere tør de bevæge sig væk fra deres omsorgspersoner – i tillid til, at de er der, hvis noget går galt.
I kapitlet bliver læseren taget i hånden gennem de forskellige begreber, som modellen består af, ved brug af både teoretiske samt konkrete praksisfortællinger. Gennem kvalitative interviews kobles barnets perspektiv til de forskellige greb, hvilket medfører, at barnets stemme bliver hørt – og hvad er mere relevant end at inddrage barnets oplevelse, når bogens fokus er at drage omsorg mod netop børn?
I bogen pointeres det, at man ikke kan drage omsorg for et barn med begge hænder på samme tid. I stedet må man prioritere, hvilken hånd der i den givne situation skal anvendes, men det er vigtigt at være bevidst om, at begge hænder er nødvendige for barnets udvikling. Det var en øjenåbner for mig, hvordan man som omsorgsperson ikke både kan agere ”lille og stor hånd” på samme tid, men skiftevis må give plads til enten udforskning eller tryghed.
Derudover vil jeg fremhæve kapitel fire i bogen, som præsenterer refleksionsforløbet “små børns stemmer”. Forløbet fungerer som et redskab til at sætte fokus på barnets perspektiv i en given udfordring i dagtilbuddet. Det er bygget op omkring ti punkter, som skitseres i bogen, og inddrager blandt andet Omsorgsgrebet som et centralt element. Her sættes der fokus på, hvilket greb barnet kalder på at blive mødt med, og der arbejdes med rollefordeling, hvor én deltager får til opgave at repræsentere barnets stemme. Jeg ser forløbet som et konkret arbejdsredskab, der er særdeles relevant i dagtilbud og for ledere at bringe ind i personalemøder.
Bogen har gjort mig klogere på barnets grundlæggende behov, og den har givet mig et ”professions-selvtillidsboost”, da jeg har fået en større oplevelse af at kunne underbygge min praksis ud fra en pædagogisk og psykologisk faglighed, blandt andet gennem forståelsen af de ti fingre i Omsorgsgrebet. Jeg står tilbage med en oplevelse af større bevidsthed om pædagogfagets egentlige faglighed indenfor omsorg samt betydningen af at anvende den i praksis for barnets udvikling og trivsel.
På den baggrund vil jeg klart anbefale Omsorgsgrebet – pædagogisk omsorg i dagtilbud til andre pædagogstuderende, der ønsker at skabe et stærkere fagligt fundament for den pædagogiske praksis. Bogen er letlæselig og praktisk funderet ved brug af praksiseksempler fra både børn, pædagogstuderende og pædagoger. Den er relevant for alle fagpersoner, der arbejder med små børn, og kan også med fordel læses af forældre, idet den kan bidrage til en øget forståelse af, hvordan man som omsorgsperson bør handle på ens barns behov.
