Hvordan balancerer vi forholdet mellem magt og agt, når vi ser på vores ansvar, pligt og interesser i at træffe professionelle beslutninger i klasselokalet, på uddannelsesinstitutionen og i det politiske forhandlingsrum?
Ved siden af magten står afmagten. Måske ikke samtidig, og ikke nødvendigvis over for de beslutninger, magthavere træffer på fællesskabets vegne i uddannelsesøjemed. Heldigvis. Men den viser sig som en reaktion på dét, der sker i det nære og i det fjerne. Hvordan udfordrer afmagten vores handlekraft, vores relationer og vores tro på, at vi kan gøre en forskel i og med uddannelse? Og hvordan håndterer vi den ydre uro, så den ikke forplanter sig i undervisningen?
