Spring til hovedindhold

Marketingkoordinator Peter Kreiner Hemmingsen er med, når Hans Reitzels Forlag er på Bogforum

Vi har bedt ham svare på tre spørgsmål omkring, hvilken rolle han spiller under messen.

Peter Kreiner arbejder hårdt for Hans Reitzels Forlag til Bogforum 2025Hvad er din primære rolle til Bogforum?

Min primære rolle er at koordinere aktiviteter forbundet til vores forfattere og bøger. Det er alt fra at have kontakt med Bogforum, kontakte vores redaktører, indstille forfattere til scener, sørge for at vi har alle de nyeste titler bestilt til udstillingen, co-planlægge årets program og lave SoMe-kalender, så vi får dækket så mange af vores forfattere som muligt, når det går løs.

Hvad synes du er mest spændende ved at arbejde til Bogforum?

Det mest spændende ved Bogforum er uden tvivl, når det går løs! Det er altid lige dele sjovt og nervepirrende, når vi står derude – for uanset hvor godt planlagt det hele er, er der altid uforudsete ting. Om det er mangel på bogbestillinger, prislister eller et kamera, der ikke fungerer, skal der tænkes og handles hurtigt – og der findes (som regel) altid en løsning. 

Var der noget, som kom bag på dig ved sidste Bogforum?

Ved sidste års Bogforum forsøgte vi os med en ny tilgang til produktionen af indhold til vores SoMe-kanaler - både planlægningsmæssigt og i praksis, og det viste sig at være langt mere udfordrende end som så. Der sker så meget derude, at det var svært at overholde alle de planer, vi i teamet havde lagt, og vi måtte hurtigt komme på nye idéer, der kunne fungere i praksis.