Thomas Illum Hansen

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresser

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri? Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner:

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele: A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark. B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række tema

Folkeskolen skal skabe "oplevelse, fordybelse og virkelyst", så eleverne kan udvikle "erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle". Sådan har det heddet i folkeskolelovens formålsparagraf siden 1993. En samlet pædagogisk behandling af begreberne oplevelse, fordybelse og virkelyst har vi haft til gode lige siden. Den er her nu. Forfatterne beskriver over en di