Stig Poulsen

Grundbog i psykiatri
Grundbog i psykiatri 2. udgave er væsentligt udvidet i forhold til første udgave fra 2010, og der er kommet nye kapitler til om autismespektrumforstyrrelser hos voksne, om oligofreni og en gennemgang af de psykopatologiske grundbegreber. Baggrund for bogen Psykisk sygdom influerer bredt på det enkelte menneskes forhold til sig selv og relationer til andre. Derfor anlægger Grundbog i psykiatri en biopsykosocial og udviklingspsykopatologisk vinkel på faget med fokus på personen bag sygdommen. Bogens indhold Grundbog i psykiatri 2. udgave giver en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO´s diagnoseliste ICD-10 bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, diagnostik og behandling, og der refereres desuden til diagnoserne i den nyeste udgave af den amerikanske diagnoseliste (DSM-5). Fremstillingen af de enkelte sygdomme og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede. Hvem kan have glæde af at læse bogen? Alle kapitler indeholder casemateriale, oversigtsbokse og resumé, hvilket gør bogen til en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Målgruppen er også professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger. Om bogens redaktører Bogens to redaktører er Erik Simonsen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og forskningschef og ledende overlæge for Psykiatrien Region Sjælland, og professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet Bo Møhl, der er cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien. Alle kapitler er skrevet af førende eksperter i dansk psykiatri med klinisk og forskningsmæssig baggrund.   

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

650,00 kr.

520,00 kr. ekskl. moms

+-
Moderne psykoterapi
Moderne psykoterapi – teorier og metoder er den første samlede og opdaterede beskrivelse af de dominerende psykoterapeutiske retninger og deres anvendelse i psykiatrisk og psykoterapeutisk praksis i en dansk sammenhæng. Bogen er skrevet af en lang række erfarne psykiatere og psykologer. I den første del omtales de mest udbredte psykoterapeutiske retninger, herunder psykodynamisk psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi, systemisk terapi, interpersonel psykoterapi og gruppeterapi. Første del afsluttes med to kapitler om psykoterapiens diversitet og integration. I anden del gennemgås den psykoterapeutiske behandling af forskellige psykiatriske lidelser som f.eks. psykoser, angsttilstande, depressioner, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner, somatiseringstilstande og spiseforstyrrelser. Tredje del af bogen beskriver behandlingen af særlige tilstande og problemstillinger som f.eks. selvmordsforsøg, traumer, transkulturelle spørgsmål og seksuelle problemer. Bogen afsluttes med kapitler om evidens i psykoterapi, supervision, uddannelse og identitet samt etiske spørgsmål i psykoterapien.

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

615,00 kr.

492,00 kr. ekskl. moms

+-
Brug gruppen
Bogens ærinde er at give et opdateret signalement af moderne gruppeterapeutisk psykoterapi på dynamisk grundlag. Den henvender sig til professionelle og fagfolk, der arbejder terapeutisk med grupper, eller som gerne vil i gang med arbejdet med psykodynamiske aspekter af gruppeterapeutisk behandling. Bogen giver et nuanceret billede af, hvad gruppeterapeutisk psykoterapi er, og kan læses af både erfarne gruppeterapeuter og nybegyndere inden for feltet.

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

490,00 kr.

392,00 kr. ekskl. moms

+-

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies