
Robin May Schott
Robin May Schott er filosof med ekspertise i feministisk filosofi. Hun er uddannet i USA (Ph.D., Yale University, 1983), er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Holocaust og folkedrab) og forskningsprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet. Hun er forfatter til Discovering Feminist Philosophy; Knowledge Ethics, Politics (Rowman and Littlefield, 2003)/Feministisk filosofi (Gyldendal 2004), Cognition and Eros; a Critique of the Kantian Paradigm (Beacon Press, 1988 og Pennsylvania University Press, 1993) og redaktør på fem bøger, bl.a. Feminist Philosophy and the Problem of Evil (Indiana University Press, 2007), og sammen med Kirsten Klercke, Philosophy on the Border (Museum Tusculanum, 2007). I sin forskning fokuserer hun på etiske og politiske analyser af vold og konflikt samt på seksuel vold under krig. Med kollegaer fra forskergruppen Exploring Bullying in Schools (eXbus) på DPU forsker hun i mobning, hvor hun bidrager med en filosofisk og etisk analyse af mobning.