Nils Mortensen

5. udgave af ”Marmorbogen”, der siden førsteudgaven så dagens lys, har etableret sig som en klassiker i dansk samfundsvidenskab. Bogen giver en autoritativ indføring i socialteori fra de tidligere teoriudviklinger i 1800-tallet og frem til i dag. Alle kapitlerne er ajourført med den nyeste udvikling på området, og der er lavet omfattende opdateringer bogen igennem. Der er tilføjet nye kapitler om Randall Collins's sociologi, makrosociologi, neo-institutionalisme og nyere fransk pragmatisme. Derudover er kapitlerne om diskursanalyse, Michel Foucault, køn og asmfund samt bogens indledningskapitel nyskrevne. Med disse ændringer og nyskrevne kapitler vil bogen fortsat kunne fungere som opslags- og undervisningsbog en række år fremover. HEINE ANDERSEN er professor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. LARS BO KASPERSEN er professor og institutleder på Institut for Statskundskab, Københavns Univeristet. Dette er en i-bog – en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer, fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på pc og tablets overalt hvor der er internet.

5. udgave af ”Marmorbogen”, der siden førsteudgaven så dagens lys, har etableret sig som en klassiker i dansk samfundsvidenskab. Bogen giver en autoritativ indføring i socialteori fra de tidligere teoriudviklinger i 1800-tallet og frem til i dag. Alle kapitlerne er ajourført med den nyeste udvikling på området, og der er lavet omfattende opdateringer bogen igennem. Der er tilføjet nye kapitler om Randall Collins's sociologi, makrosociologi, neo-institutionalisme og nyere fransk pragmatisme. Derudover er kapitlerne om diskursanalyse, Michel Foucault, køn og samfund samt bogens indledningskapitel nyskrevne. Med disse ændringer og nyskrevne kapitler vil bogen fortsat kunne fungere som opslags- og undervisningsbog en række år fremover.   HEINE ANDERSEN er professor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. LARS BO KASPERSEN er professor og institutleder på Institut for Statskundskab, Københavns Univeristet.

4. reviderede udgave af denne klassiker. Sociologi – en grundbog til et fag har i mange år været et centralt værk i dansk sociologi og samfundsvidenskab. Bogen er en bred indføring i sociologiens teoretiske og empiriske univers og rummer bidrag af førende kræfter på tværs af landet. Denne nye udgave er gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden på området. Kapitlerne om social klasse og social ulighed, økonomi, produktion og arbejde, familie og kultur er nyskrevne. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om byens sociologi. Bidragydere: John Andersen (RUC) Flemming Balvig (KU) Anders Blok (KU) Connie Carøe Christiansen (KU og RUC) Peter Gundelach (KU) Erik Jørgen Hansen (DPU) Hanne Foss Hansen (KU) Bjørn Evald Holstein (KU) Lars Bo Kaspersen (GBS) Anker Brink Lund (SDU) Flemming Mikkelsen (AU) Nils Mortensen (AU) Niels Møller (DTU) Henning Salling Olesen (RUC) Mai Heide Ottesen (SFI) Inge Kyger Pedersen (KU) Annick Prieur (AAU) Ole Riis (AU)  

Til rækken af indføringer i sociologiske forfatterskaber fra Hans Reitzels Forlag (som bl.a. tæller bøger om Émile Durkheim, Jürgen Habermas, Niklas Luhmann og Max Weber) føjes nu en introduktion til den canadisk-amerikanske sociolog og socialpsykolog Erving Goffman (1922-1982).   Goffmans studieobjekt var menneskers almindelige omgang med hinanden, navnlig på offentlige steder. Med sit store forfatterskab blev han en af 1900-tallets betydeligste sociologiske betragtere af moderne hverdagsliv, og hans observationer om sociale spil og ritualer har gjort ham kendt – også uden for samfundsforskernes rækker.   Bogen er skrevet af to adjunkter ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen. Den giver et billede af Goffmans sammensatte personlighed, hans inspirationskilder og hans arvtagere. Bogen rummer desuden en gennemgang af Goffmans hovedværker samt en kritisk stillingtagen til hans metode. Sidst der blev udgivet en bog om Erving Goffman, skrevet af danskere, var i 1975.   Den foreliggende bog er blevet til i samarbejde med Nils Mortensen, lektor i sociologi ved Aarhus Universitet.   Michael Hviid Jacobsen kan træffes på 96 35 81 20 eller mhj@socsci.auc.dk. Søren Kristiansen kan træffes på 96 35 81 40 eller ginnerup@socsci.auc.dk.

  Forholdet mellem individ og samfund er både en klassisk problemstilling i sociologien og et omdiskuteret tema i den offentlige debat. I Det paradoksale samfund demonstrerer Nils Mortensen, at en voksende individualisering på paradoksal vis hænger sammen med en voksende afhængighed af samfundet. På denne baggrund diskuteres almindelige forestillinger såvel om stigende egoisme som om behovet for mere fællesskab. Bogen indeholder en kritik af diskussioner af forholdet mellem struktur- og aktørperspektiver i nyere sociologisk teori. Den opstiller begrebsmæssige værktøjer til at forstå normativiteten i det aktuelle samfund og giver et bud på dets grundlæggende strukturer og på individets samtidige inklusion i og eksklusion fra disse strukturer. Endelig analyseres de paradokser, der knytter sig til det moderne individs forsøg på at finde sig selv. Teoretisk hviler bogens diskussioner på den tyske samfundsforsker Niklas Luhmanns systemteori og især på hans på mange frugtbare paradoksbegreb, der kan være grundlag både for teoretisk nyudvikling og for en ny måde at anskue individers og livsformers udvikling på. I det aktuelle, komplekse og højtdifferentierede samfund må, hævder Mortensen, såvel individer som livsformer paradoksalt nok være lukkede om sig selv for at kunne være åbne over for verden. NILS MORTENSEN (født 1945) er magister i sociologi og lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han har forsket i arbejds- og familieliv og skrevet en lang række artikler om sociologisk teori inden for emnerne: normer og livsformer, struktur- og aktørperspektiver, social differentiering og integration, individualisering og magt. Han er redaktør af Social Integration and Marginalisation (1995) og medredaktør af Sociologi under forandring (1990) og Det magtfulde møde mellem system og klient (2002).  

 Traditionelt opfattes samfundet som et slags edderkoppespind med fyrsten, staten eller folketinget i midten. For den tyske sociolog Niklas Luhmann er det en forkert beskrivelse. Samfundet har ikke ét centrum, men består i stedet af en hel række funktionssystemer – politik, økonomi, ret, kunst, religion, videnskab m.fl. – der er i konstant karambolage om at skabe en kompleks og dynamisk, men dog stabil orden.   Luhmann skrev en imponerende mængde bøger, der hver især kortlagde disse systemer ét for ét. I Samfundets uddannelsessystem, der udkom fire år efter hans død, analyserer han uddannelsessektoren og dens funktion i samfundet. Med nøgtern præcision afdækkes mekanismerne og strukturerne i et system, hvis funktion på den ene side er at forandre gennem ”dannelse” og ”opdragelse” og på den anden side at sortere folk med hensyn til karriereselektion. Bogen rummer en række skarpe og usentimentale iagttagelser af den pædagogiske verden og dens selvforståelse og er allerede en uddannelsessociologisk klassiker. 

Gennemgang af Luhmanns fascinerende, men også komplicerede begrebsverden. ... en ganske fortræffelig introduktion til Luhmanns tænkning og forhold til andre samfundstænkere, herunder Habermas ... Berlingske Tidende

Niklas Luhmanns teorier oplever i disse år en hastigt voksende udbredelse herhjemme både inden for forskning og uddannelse. Det er ikke alene i relation til samfundsvidenskaberne, at Luhmann teoretisk gør sig gældende, det er også tilfældet inden for en lang række andre fag som filosofi, æstetik, retsvidenskab, teologi, pædagogik og informationsvidenskab. Sociale systemer fra 1984 betragtes, på trods af at den ligger midt i forfatterskabet, som Luhmanns teoretiske hovedværk. Heri fremlægger han den generelle teori om sociale systemer, som var målet for hele hans videnskabelige virke. En teori bygget på et gennemgribende systemteoretisk grundlag og med det formål at kunne analysere alle former for sociale kontakter fra tilfældige møder til komplekse samfund. Bogen er provokerende og en udfordring for sin læser fordi den på én gang nyformulerer en række grundbegreber inden for sociologien, fx kommunikation, handling, mening, struktur og konflikt, og indfører helt nye begreber som afgørende for en sociologisk teoridannelse. Oversat fra tysk efter Soziale Systeme af John Cederstrøm, Jens Rasmussen og Nils Mortensen. Jens Rasmussen har forsynet bogen med en introduktion til Luhmanns værk og forfatterskab.

Niklas Luhmanns analyse af tillid, som stammer fra 1968, er trods sit beskedne omfang et banebrydende værk inden for den moderne sociologi. Nogle af Luhmanns centrale temaer og tanker om samfundsmæssige sammenhænge ses her for første gang fremlagt og behandlet.