Michael Hviid Jacobsen

Det danske samfund – ofte betegnet som et velfærdssamfund – er en sammensat størrelse med mange og ofte modsatrettede problemstillinger og udviklingstræk. Denne bog giver læseren et empirisk funderet overblik over, hvordan det danske samfund er indrettet og organiseret, og hvilke logikker der gør sig gældende på centrale samfunds- og velfærdsmæssige områder. De første kapitler giver et overblik over den historiske tilblivelse af de

Bogen analyserer vores samfund ramt af epidemien og ser COVID-19 som en forandrende begivenhed og et historisk brud. Bogen sporer de dybereliggende brud og de myriader af tanker og relationer, som COVID-19 har ført med sig og reflekterer over tilstedeværelsen af epidemien i en historisk kontekst. I bogens analyser aner vi nye former for magt og betragtninger om bl.a. krop, køn, by, klima og klasse. I

Bøgerne er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner, og de dertil knyttede begreber. Her foreligger nu en revideret 6. udgave. I 6. udgaven af Klassisk og moderne samfundsteori er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er seks helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er derudover b

Bogen indeholder et udvalg af de mest centrale essays af sociologen Erving Goffman. Typisk for teksterne er, at de har skiftende perspektiver og analyserer det moderne hverdagslivs mikroskopiske og ofte upåagtede detaljer, samtidig med at de, ofte implicit, fortæller noget om sociale møders indlejring i normative og kulturelle rammer. Goffman kaldte dette område for ‘samhandlingsordenen’, og han mente, at mikroanalysen var den mest

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter. Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter.

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når d

Etnografi er en mangfoldig disciplin, som har givet nye indsigter i så forskellige områder som sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, private og offentlige organisationer, finanssektoren, den politiske verden og ikke mindst hverdagslivet. Også metodisk er etnografien mangesidet, og den klassiske antropologiske etnografi er videreudviklet i en række nye tilgange og perspektiver, der på forskellige måder tager højde

Som socialt fænomen er kriminalitet et væsentligt emne for samfundsvidenskaben. Samtidig er der politisk og samfundsmæssigt gode grunde til at opnå viden om, hvorfor kriminalitet opstår, hvem der begår den, hvordan gerningsmænd og ofre påvirkes, samt ikke mindst hvordan kriminalitet kan forebygges. Metoder i kriminologi er den første danske bog om metoder til at undersøge kriminelle forhold.

De senere år er der kommet stadig større fokus på den sociale betydning af følelser. Fænomener som fremmedgørelse og blaserthed er klassiske i sociologien, men også frygt, skam, sympati, kommercialisering af følelseslivet og andre følelsesmæssige tendenser har vist sig at være afgørende i mange sociale sammenhænge. Ikke kun menneskenære relationer, men også større samfundsmæssige strømninger og fænomener kan vanskeligt begribes ude