Lars J. Sørensen

Skam - medfødt og tillært
Skam er knyttet til selvet og vedrører den enkeltes selvforståelse, som er opstået som ens egen, yderst personlige udgave af en subtil neuroaffektiv interaktion, skabt af kærligheden til livet og samspillet med forældrene. Vi har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden, der beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed. Skam hører således lige så meget hjemme i nervesystemets og kroppens beredskab som i personens sociale forståelse. Bliver der taget ordentligt vare på denne følsomhed, er den med til at skabe vores menneskelighed.   Skam opstår, når man ikke bliver set, som den, man er, og når man bliver behandlet forkert og spejlet forkert tilbage. At føle sig set og føle sig mødt i sin selvforståelse er en kærlighedsbekræftelse. Alene berørtheden ved at føle sig set bringer kærlighed ind i det fælles rum, og for mange vil det tillige føles som en bekræftelse på kærlighedens eksistens. Forkrøbles vores selvforståelse, er det ifølge bogens forfatter et sjælemord, der alt for let kan føre til vold og overgreb – og i værste fald til mord eller selvmord.  

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Bog

i-bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

270,00 kr.

216,00 kr. ekskl. moms

+-
Neuroaffektiv psykoterapi med voksne
Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Neuroaffektiv psykoterapi med voksne omsætter teorien til det psykoterapeutiske arbejde og præsenterer ideer til, hvordan man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser i det udviklede nervesystem. Alle bogens bidrag bygger på den grundlæggende udviklingspsykologiske forståelse, at det er andres anerkendelse, som former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at man etablerer en bevidsthed om sig selv. Neuroaffektiv psykoterapi med voksne er ikke en ny behandlingsmetode, men et ”landkort”, der kan vise vej i forhold til mange forskellige hensigtsmæssige psykoterapeutiske metoder: Hvilken metode er anvendelig til hvem, til hvad og hvornår? Bogen samler udenlandske og danske forfatteres bidrag, der alle forholder sig til psykoterapi ud fra en kompleks forståelse af personlighedsudvikling som en gensidig proces mellem neurobiologi og relationel regulering. Bogen er inddelt i fem dele: 1. Integration af neuroaffektiv viden i det psykoterapeutiske felt 2. Neuroaffektiv udviklingspsykologi som grundlag for at forstå den psykoterapeutiske proces 3. Afstemningsprocesser i psykoterapi 4. Psykoterapeutisk intervention i forhold til alvorlige relationsforstyrrelser, traumer og dissociative lidelser 5. Mentaliseringsprocesser og psykoterapi. Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere, psykoterapeuter, pædagoger og andre fagpersoner, der indgår i psykoterapi og miljøbehandling med voksne, heriblandt også familiebehandling. Susan Hart er psykolog og har tidligere udgivet bøgerne Neuroaffektiv psykoterapi med børn (2011), Dissociationsfænomener (2011), Den følsomme hjerne (2009), Hjerne, samhørighed, personlighed (2006), Betydningen af samhørighed (2006) og sammen med Rikke Schwartz Fra interaktion til relation (2008). Susan Hart har derudover skrevet artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og afholder kurser i emnet.

Fås som

  • Bog

Bog

Pris pr. stk.

Pris pr. stk.

510,00 kr.

408,00 kr. ekskl. moms

+-

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies