Keld Skovmand

Folkets skole skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Skolen er derfor grundlæggende demokratisk. Men hvad indebærer en demokratisk pædagogik for skolens praksis? Hvordan kan vi sammen skabe en demokratisk skoleform? Hvad indebærer en demokratisk skoleform for den måde, vi organiserer skolens arbejdsliv på? Skolens demokratiske tilstand leverer sprog og pædagogik om demokrati i

MED FORORD AF SVEND BRINKMANN "Vi må tale om læring for at erkende læringssprogets tomhed. Det gør Skovmand og Tanggaard, og så samler de en rig og broget buket af eksempler på, at mennesker lærer noget. Det er dybt inspirerende." (Forordet findes som ekstramateriale) Grundskolen er i dag domineret af et indholdsløst sprog om læring, som definerer skolens praksis som læring

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresser

Folkeskolen er med reformen af Fælles Mål i 2014 og læringsmålstyringen angiveligt blevet tilpasset internationale tendenser inden for både skoleudvikling og uddannelsesforskning. Lærerne er i et vist omfang blevet efterladt umyndiggjorte, da de har skullet underordne sig tilpasningen. Det har været særligt markant i forhold til ”læringsmålstyret undervisning”, der blev belagt med evidens i form af tomme formler: ”Fordi det virker”

Årene 2013 og 2014 gav os to reformer, der skulle ændre betingelserne for grundskolen betragteligt. De to reformer – reformen af læreruddannelsen (2013) og reformen af Fælles Mål for folkeskolen (2014) – byggede på forskning om, hvad der virker, hævdede reformatorerne. Ambitionerne var bl.a. at hæve det faglige niveau og præcisere samt forenkle regelsæt. I bund og grund fremlægger undersøgelser af disse ambitio

Den danske folkeskole er under forandring. Det har bl.a. betydet, at læreplanerne (Fælles Mål) er blevet forenklede og nu angiver, hvad eleverne skal opnå af læring i de enkelte fag, og ikke som tidligere, hvilket indhold de skal tilegne sig. Dette er angiveligt gjort ud fra evidensbaseret uddannelsesforskning, som leverer dokumentation for, hvad der virker i undervisningen. Men hvad hjælper det at formulere læringsmål i stedet for