Charlotte Vange Løvstad

Udsathed er et kernebegreb i socialt arbejde. Når man som fagperson bevæger sig ”ude i virkeligheden”, bliver det hurtigt klart, at udsathed er et sammensat fænomen. Det giver som regel ikke mening at tale om eksempelvis hjemløshed uden også at tale om misbrug af rusmidler, psykisk sårbarhed osv. Samtidig bliver det klart, at udsathed også afhænger af øjnene, der ser, og at forskere, praktikere og borgere har hver deres perspektiv.

Der er behov for en mere innovativ og kreativ praksis i velfærdsinstitutionerne. Det afspejler sig i professionsuddannelserne, hvor emner som social innovation, entreprenørskab og samskabelse er blevet del af indholdet i uddannelserne. Men hvad indebærer social innovation overhovedet, og hvordan etableres samskabelse i praksis? Det giver denne bog svar på. Samskabelse og socialt entreprenørskab