
Cecilie Schultz Pedersen
Cecilie Schultz Pedersen er erhvervspsykolog, cand.psych. og chefkonsulent i LEAD, hvor hun er den, der bliver ringet til, når arbejdsmiljøet er udfordret, en leder er på kanten af en stresssygemelding, eller samarbejdet og trivslen skal løftes til næste niveau. Derudover er Cecilie medforfatter til bogen Hjælp, vi mangler kolleger! (2025). Hun har et årti bag sig i en stor international virksomhed, hvor hun igennem forskellige ledelsesroller har designet store programmer, der har haft til formål at fremme trivsel og sundhed og forebygge stress. Cecilie blev anerkendt for sin stressforebyggende indsats på Berlingskes Talent 100 liste i 2021.