Bo Jacobsen
Bo Jacobsen er professor ved Center for Forskning i Eksistens og Samfund ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hans særlige forskningsinteresse er eksistentiel psykologi, og som dr.phil. har han stået i spidsen for adskillige projekter om psykologiske og eksistentielle problemer. Han er også praktiserende psykolog og specialist i psykoterapi. Som forfatter har han udgivet en lang række artikler og bøger om psykologiske, sociologiske og pædagogiske emner.