Samfundsteori

Pierre Charbonnier viser, at alle politiske idéer, uanset om de støtter økologiske idealer eller ej, er baseret på en bestemt opfattelse af vores forhold til Jorden og vores omgivelser. Han lokaliserer dermed ikke udgangspunktet for en økologisk tankegang i den politiske idehistorie, som andre har gjort. Modernitetens grundlæggende politiske kategorier var baseret på ideen om, at vi k

Aristoteles’ Politik er utvivlsomt et af de vigtigste værker i den politiske tænknings historie. Ikke blot er det et af de mest komplekse og originale værker i den vestlige kanon, det er også et af de værker, som har haft størst betydning og indflydelse på vores tænkning. Politik er det første forsøg i filosofiens historie på at indkredse og bestemme det, der specifikt ke

Med Introduktion til Piketty - ulighed, retfærdighed, demokrati giver Rune Møller Stahl en nem indføring i de store linjer af den franske økonom Thomas Pikettys hovedværk Kapital og ideologi. Bogen gennemgår Pikettys ambitiøse forsøg på at skabe en forståelse af det globale samspil mellem økonomisk og politisk magt gennem de seneste 200-300 år. Samtidig får vi et indblik i, hvordan Pikettys

I november 2020 stod statsminister Mette Frederiksen på en gård i Jylland og kneb en tåre foran den forsamlede presse. Hun havde netop besøgt to generationer af minkfarmere, far og søn, hvis levebrød hun selv lige havde besluttet at slå ned. Var det kynisme eller reelle følelser, der var på spil? Tog statsministeren personligt ansvar for sin egen, svære beslutning, eller var hun en hykler? I denne videnskabeligt

Under hvilke betingelser kan økologien, frem for blot at udgøre en række bevægelser blandt andre, organisere det politiske omkring sig? Kan den gøre sig forhåbninger om at definere den politiske horisont på samme måde, som det tidligere blev gjort af liberalismen, dernæst socialismerne, neoliberalismen og endelig, for nylig, de illiberale eller neofascistiske partier, hvis indflydelse stadig synes at vokse? Kan økologien lære af so

Både velfærds- og konkurrencestaten har som analytiske perspektiver og som fungerende statsformer vist sig utilstrækkelige, når det drejer sig om at handle på klima- og biodiversitetskriserne. De to ideologisk konkurrerende statsformer, der både fylder i den offentlige debat og er på pensumlisterne på alle landets læreanstalter, hverken handler eller svarer på de enorme kriser, men er tværtimod med til at forværre

I Europa i globaliseringens tidsalder, diagnosticerer Anthony Giddens Europas tilstand og fremlægger sit bud på en række reformer af de europæiske staters velfærdsmodeller. England og de skandinaviske lande har vist vejen med hensyn til økonomisk vækst og nedbringelsen af arbejdsløsheden. Giddens fremhæver på den baggrund og på det tidspunkt, at der stadig er langt igen, når det gælder håndteringen af de udford

Tiden går, kloden drejer, blomsterne springer ud – og mennesket mobiliserer på liv og død. Hvad der ikke bevæger sig, kommer i bevægelse. Det statiske og harmoniske samfund er en saga blot, nu vil vi vækst og fremskridt i det uendelige. Ekspansion, vokseværk, indgriben og omformning. Det er den politiske, praktiske og paniske kinetik. Ikke at lade noget uberørt, men dynamisk nedbryde enhver uskyld. Det er den e

I et interview gav Ulrich Beck – tysk sociolog og forfatter til bl.a. nyklassikeren Risikosamfunde] – følgende karakteristik af bogen Fagre nye arbejdsverden: ”Min pointe er at kapitalismen er ved at tage livet af arbejdet. Arbejdsløshed rammer ikke længere kun de marginale grupper i samfundet. Den kan potentielt ramme os alle – og værst af alt kan den sætte demokratiet i fare. Når den glo