International politik og EU

Ny udgave af dansk standardværk om EU. EUROPA I FORANDRING er en grundbog i studiet af EU, skrevet af tre af Danmarks førende EU-forskere. Denne udvidede 3. udgave dækker udviklingen frem til og med foråret 2017. Den sætter som de tidligere udgaver fokus på EU's politiske og retlige system, herunder bl.a. EU-institutionernes opbygning og funktioner, det europæiske samarbejdes historie, EU's demokratiproblemer, EU som international aktør og ikke mindst det retlige og administrative samspil mellem EU og medlemslandene. Den nye udgave er udbygget i forhold til diskussioner af EU’s nuværende økonomiske krise(r) og de dramatiske perspektiver i EU's udvikling, herunder perspektiverne i Brexit. EUROPA I FORANDRING er båret af den overbevisning, at man for at forstå EU må forstå den uløseligt tætte sammenhæng mellem ret og politik. Det europæiske samarbejde er baseret på en unik retsorden, som er afgørende for politikken i EU. Man kan heller ikke studere EU’s retlige system uden en basal forståelse for EU-rettens politiske sider. EUROPA I FORANDRING er velegnet som grundbog i EU-studier for studerende på de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser og mellemlange uddannelser og er desuden oplagt for almindeligt EU-interesserede læsere, der ønsker en bred og dybdegående indsigt i det europæiske samarbejde og dets afgørende betydning for Danmarks og Europas udvikling. Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen og Marlene Wind er tilknyttet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Tilsammen har de forsket bredt i det europæiske samarbejde og er blandt Danmarks førende eksperter på området.    

Dansk udenrigspolitik har siden den kolde krig været en mangfoldighed af EU-samarbejde, udviklingsbistand, sikkerhedspolitik, diplomatiske og erhvervspolitiske tiltag og meget mere. Den bliver ofte kaldt aktivistisk. Hvordan den førte politik præcis skal begribes, afhænger imidlertid meget af øjnene, der ser. Det teoretiske ståsted er helt centralt for, hvordan vi forstår og analyserer udenrigspolitik, og for hvad der i det hele taget anses som interessante fænomener at studere i udenrigspolitikken. Teorier om dansk udenrigspolitik efter den kolde krig præsenterer en række centrale teoretiske forståelsesrammer for dansk udenrigspolitik og sætter fokus på, hvordan dansk udenrigspolitik ser ud efter den kolde krig, når den betragtes fra disse forskellige perspektiver. Bogen tager udgangspunkt i, at der er en væsentlig større åbenhed i den teoretiske analyse af dansk udenrigspolitik end under den kolde krig, hvor den såkaldte adaptationsteori var dominerende, og den peger på de muligheder, dette giver, når man søger at forstå og analysere dansk udenrigspolitik. Henrik Larsen er ph.d., professor mso og Jean Monnet Professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker i udenrigspolitik, herunder dansk og europæisk udenrigspolitik.

Den danske udenrigstjeneste har leveret bemærkelsesværdige resultater over det sidste kvarte århundrede. Danmark har et overordentlig godt renommé i det meste af verden; den danske indsats i FN, NATO og EU er omgærdet af anderkendelse og respekt; og dansk udviklingsbistand danner skole blandt andre donorer. Kampen på udebane er vundet. Kampen på hjemmebane er derimod tabt. Siden 2001 har udenrigstjenesten løbende måtte skære i driftsbevillingerne, hvilket i dag betyder, at Danmark har den mindste udenrigstjeneste i Norden. I starten var der noget at skære af. Men det er efterhånden længe siden. Hvorvidt Danmark i dag har et beredskab, der kan understøtte en aktiv udenrigspolitik, må betvivles. Diplomati. Et portræt af den moderne udenrigstjeneste er den første bog, der går bag facaden på Asiatisk Plads, ambassaderne og de danske diplomater. Bogen introducerer bl.a. til: Diplomati og diplomater Udenrigspolitisk analyse Det klassiske diplomati Det økonomiske diplomati Offentlighedsdiplomati Dansk diplomati i Kina. Martin Marcussen er professor i international forvaltning ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

”Diplomatiet er dødt”, hævdes nogle gange med reference til Danmarks udenrigspolitiske engagement. ”Der er mere diplomati end nogensinde før”, hævder andre med reference til alle de mange forskelligartede kontaktflader, der eksisterer mellem Danmark og resten af verden. Via en række analyser af offentlig og privat diplomati viser Dansk diplomati – klassiske træk og nye tendenser, at begge påstande bærer på et gran af sandhed. Det klassiske mellemstatslige diplomati eksisterer stadig, men det er blevet suppleret med en lang række andre former for diplomatisk praksis, der involverer et utal af aktører i såvel den offentlige som den private sektor. Det konkluderes, at dansk diplomati er innovativt og tilpasningsdygtigt, og at det på flere områder bidrager til at placere Danmark centralt i international politik. Dansk diplomati – klassiske træk og nye tendenser sætter fokus på forskellige former for diplomati: ·         Klassisk diplomati ·         Krisediplomati ·         Offentlighedsdiplomati ·         Diplomatiets medialisering ·         Markedsdiplomati ·         Fødevarediplomati ·         Energiens diplomati ·         Arbejdsmarkedets diplomati ·         Idrætsdiplomati   Bogen er redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, med bidrag fra førende forskere og eksperter på området.   De har tidligere redigeret Globaliseringens udfordringer. Politiske og administrative modeller under pres (2009) og Kriser, politik og forvaltning. De internationale udfordringer (2011), begge ved Hans Reitzels Forlag.  

How did Denmark develop into one of the wealthiest countries in the world? How did it become a country with a robust welfare system and a political tradition that involves not only the governing parties in important decisions, but also the opposition parties and relevant interest organisations?   In Denmark in the World, Lars Bo Kaspersen analyses Denmark from 1815 until today. The overriding thesis of the book, inspired by Norbert Elias' notion of states as "survial units", is that a state always develops in relation to the states with which it interacts. Rather than reflecting a particular Danish mentality, the so-called “Danish model”, with its comprehensive welfare system and solutions based on political consensus, reflects the conditions of existence created by the outside environment as well as the internal response.   Throughout the book, the analysis focuses on events that have shaken Denmark and led to fundamental change. The crisis in 1864, when the Danish state was at risk of being dissolved. The two world wars and the Cold War, during which Denmark, as a small state, was forced to take a pragmatic stance in response to outside pressure. And not least the period after the collapse of the Soviet Union, when increasingly close European co-operation and Denmark’s involvement in the “War on Terror” produced entirely new conditions – possibly creating a crisis for the Danish tradition of political consensual solutions, civil liberties, openness, and the welfare system.   Lars Bo Kaspersen, b. 1961, is a professor of political sociology and head of the Department of Political Science, University of Copenhagen. Kaspersen’s research includes state development, state-citizen-relations, globalisation processes, the impact of war on societal development processes and change processes in welfare states. He also teaches social theory, political theory, and historical sociology.