Sociologiske klassikere

Aristoteles’ Politik er utvivlsomt et af de vigtigste værker i den politiske tænknings historie. Ikke blot er det et af de mest komplekse og originale værker i den vestlige kanon, det er også et af de værker, som har haft størst betydning og indflydelse på vores tænkning. Politik er det første forsøg i filosofiens historie på at indkredse og bestemme det, der specifikt ke

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten bliv

I nutiden er Max Weber nok mest kendt som en af sociologiens betydeligste klassikere, og med rette; men det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at hans indsats rakte langt ud over sociologiens grænser, og at det egentlig er misvisende at forsøge at rubricere ham under et bestemt fag. Der findes ikke én Weber, men mange, er det blevet sagt. Hans fagvidenskabelige arbejde rakte fra økonomisk historie og retshistorie over erhver

Denne bogs udgangspunkt er de Magritte-billeder, hvori tegningen af en pibe og sætningen ”Dette er ikke en pibe” indgår. Michel Foucault (1926-1984) gennemgår de forskellige tolkninger af det konceptuelle sammenstød mellem tegningen af piben og teksten for at påvise, at maleriets rolle med især Magritte, men også Klee og Kandinsky, har ændret sig. Magritte undgår det fundament af bekræftelse, s

Arlie Russell Hochschild har med Tidsfælden lavet en tidstypisk sociologisk skildring af mennesker i et stort internationalt firma i USA. Hun har interviewet ansatte fra firmaets top til firmaets bund for at undersøge holdninger til arbejde, fritid og familieliv. Den pågældende virksomhed har en erklæret familievenlig personalepolitik. Ironien i denne erklæring er en arbejdsmoral, der ender med at fratage medar

Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas diskuterer i denne bog de etiske spørgsmål, der opstår i kølvandet på udviklingen af genteknologi og kendskabet til menneskets arveanlæg, hvor det er blevet muligt ikke blot at fravælge uønskede gener, fx i forbindelse med arvelige sygdomme, men også at fremme særligt ønskværdige træk. Habermas giver ikke noget kategorisk svar på de spørgsmål, denne nye udvikling rejs

Ved at knytte sig til et andet menneske vinder man noget og afgiver noget andet. Det moderne menneske er selektivt og vil opnå alle goderne både ved monogamiets sikre og solide verden, og polygamiets pirrende, men usikre livsform. Som små Pinocchioer, der ikke vil lade sig binde af nogen bånd, dyrker vi kvantitet frem for kvalitet, øjeblikkets forløsning snarere end det livslange forhold, egne fornøjelser frem for næstens. Forpligt

Om vold, tænkning og moral er oversat fra engelsk efter ”On Violence” (1969) og forelæsningen ”Thinking and Moral Considerations” (1971) af henholdsvis Per Borch og Karen Dinesen. Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt (1906-75) modtog Sonningprisen på Københavns Universitet i 1975 og regnes for en af det 20. århundredes mest betydningsfulde politiske filosoffer. I de to tekster, som er bragt sammen i denne

Emmanuel Lévinas er dette århundredes store etiske tænker. I Etik og Uendelighed får man en kortfattet, men indholdsrig præsentation af hans fascinerende tænkning, hvor etikken er førstefilosofi. Bogens samtaler med Philippe Nemo fandt sted i 1981 og behandler bl.a. Lévinas’ baggrund i den jødiske kultur og et af hans tilbagevendende temaer: ansigtet. Forholdet til ansigtet er umiddelbart eti