Samtale og supervision

Professionsudvikling er et helt nyt praksisnært supervisionsdesign, der er udviklet i et fællesskab mellem forfatteren og flere danske kommuner. Formålet med designet er at skabe et anderledes supervisions- og kvalificeringsformat for alle, der har frivillige eller formelle borgeropgaver i det 21. århundrede – det gælder både de formelt ansatte fagprofessionelle og alle dem fra de private, civile og frivillige organisationer. Arbejdsprocessen i Professionsudvikling er unik, fordi den bygger på et kollaborativt aktør-aktør læringssamspil og inviterer til fælleslæring mellem alle involverede aktører og borgeren selv. Derigennem styrkes arbejdet med at nå de opsatte mål for at lindre lidelse, mindske symptomer, forbedre den samlede livskvalitet og øge borgerens egne mestringskompetencer. Bogen beskriver Professionsudviklingens idegrundlag, gennemgår de enkelte elementer i designet og giver konkrete og praktiske bud på, hvordan et professionsudviklingsforløb kan foregå. Den indeholder en komplet arbejdsmanual, manualer til at udvikle læringsmål samt portfolio for læringsprocesserne. Bogen er skrevet, så den kan anvendes af praktikere og frivillige civile aktører både med og uden professionel faglig baggrund, hvis man ønsker at bruge metoden til at styrke sin læring i det tværfaglige og tværsektorielle fællesskab. Den kan også bruges som led i uddannelsen af studerende på professionsuddannelser såvel som på videregående uddannelser. Professionsudvikling kan anvendes alle steder i velfærdssamfundet i alle de private og civile, frivillige organisationer, i almenområderne og i specialområderne: social- og beskæftigelsesområdet, børne-familieområdet, sundhedsområdet, psykologer og psykoterapeuter, børne-, ungdoms- og voksenpsykiatrien, socialpsykiatrien, i dag- og døgninstitutioner, PPR og i skole- og uddannelsessystemet.

Det er en myte, at sorg, der bearbejdes, går over. Det er også en myte, at sorg går hurtigere væk, hvis man taler om den. Sorg tager den tid, sorg tager. Sorgen ærer tabet og viser os dets betydning. Denne bog handler i høj grad om accept af livets sorgfuldhed, som ingen kan behandle væk. Selvom sorgen giver eksistentielle aftryk, vil de fleste mennesker tilpasse sig et tab af en nærtstående i løbet af det første år efter et dødsfald, men for nogle sørgende opstår der problemer med denne tilpasning. Bogen forklarer, hvordan man identificerer en vedvarende og kompliceret sorgreaktion. Behandlingen af sorgtilstande har gennem årene ændret sig radikalt og handler i dag ikke om at fjerne sorgen, men snarere om, at den sørgende sættes i stand til at bære sorgen, så livet kan leves på trods af tabet. Sorgintervention sigter mod at genfinde balance og handler om at oparbejde et fleksibelt beredskab til at tilpasse sig de ændrede livsvilkår efter et tab. Mange oplever endda, at sorgen indebærer et udviklingspotentiale, som med tiden kan blive til en livskraft. Tab og sorg. En grundbog for professionelle er skrevet med henblik på at formidle moderne teori og forskning om sorg, og hvordan professionelle kan benytte denne viden til at hjælpe sørgende. Sorgundersøgelser fra de seneste 20 år præsenteres for at give et bredt og nuanceret billede af sorg. Fremstillingen fordyber sig i det grundlæggende spørgsmål: Hvilken intervention er relevant til det menneske i sorg, som har opsøgt hjælp? Denne 2. udgave er opdateret i forhold til forskningen og specifikt WHO’s sorgdiagnose, som udkom i 2018. Der er tilføjet et kapitel om sorg som social proces og kommunikation med andre i sorgen. Afsnit om sorgens fysiologiske og neuropsykologiske reaktioner er udvidet, ligesom beskrivelserne af moderne sorgkultur. Alt i alt giver bogen et meget grundigt overblik over viden om sorg.   Mai-Britt Guldin er psykolog, specialist i psykoterapi og ph.d. Hun har arbejdet klinisk med mennesker med tab og sorg i 20 år. Hun er seniorforsker og leder forskningsprogrammet Tab og sorg på Aarhus Universitetshospital. Mai-Britt er en travl foredragsholder og underviser på Dansk Psykolog Forenings specialistkurser, på specialeuddannelsen for almen medicin og på VIA University College.

Mange mennesker har svært ved at tale om sex på en konstruktiv måde. Man skulle tro, det ikke var et problem, især når man overvejer hvor meget seksualitet fylder i medierne. Men der er nogle konkrete problemstillinger, der står i vejen for en god samtale om sex - og desværre også inden for sundhedssektoren. Denne bog, fyldt med praktiske tankeeksperimenter, refleksionsøvelser og teoretisk funderet viden, kan bruges til at udvikle ens kompetence. Den henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, men alle, der vil blive bedre til at tale om sex, vil kunne drage nytte af den. “Der er brug for mere åbenhed i sundhedsvæsnet, hvor seksualitet er et så godt som fraværende tema. Med Samtalen om sex har Karina Kehlet Lins skrevet en meget vigtig lille bog om et meget stort emne. Det er i sjælden grad lykkedes for hende i en afslappet tone at formidle en ikke-dømmende, ikke-forudindtaget holdning til mennesker med forskellige former for seksuelle ønsker, lyster og behov. Bogen er gennemsyret af respekt og anerkendelse af den diversitet, der præger det seksuelle område. Hun har et godt blik for, at det normale har vidde grænser, og det er mit håb, at hendes bog vil finde vej ud på de sundhedsfaglige uddannelser og behandlingsinstitutioner, så de kommende generationer af sundhedspersonale vil blive bedre rustet til at bryde tabuet omkring seksualitet. Det vil vi alle komme til at nyde godt af.” Bo Møhl, professor, klinisk psykolog

Supervision af psykoterapi og andet behandlingsarbejde fremstiller den kliniske supervisions mange problemstillinger og dilemmaer på en praktisk og anvendelsesorienteret måde. Bogen beskæftiger sig bl.a. med supervisionens afgrænsning i forhold til andre interventioner, supervisors mange forskellige roller, opgaver og funktioner, supervisionens rammer, materiale og proces samt etablering af en supervisionskontrakt. Andre kapitler handler om vurdering af supervisandens faglige kompetencer, forholdet mellem supervisor og supervisand, parallelprocesser, supervision i gruppe og af arbejde med børn og unge samt supervisoruddannelse. Bogen henvender sig til primært til psykologer, læger og andet social- og sundhedsfagligt personale, der står over for at skulle påbegynde deres første supervisioner. Som sådan kan Supervision af psykoterapi og andet behandlingsarbejde læses som en grundbog. Bogen giver også supervisander et nyttigt indblik i, hvad supervision er, og hvad de kan forvente og kræve af deres supervisor. Endelig tilbyder bogen ny inspiration til mere erfarne supervisorer, der trods mange års supervisionspraksis måske aldrig har modtaget en formel indføring i supervisionsteori. Bogens forfattere er erfarne kliniske psykologer. De har begge publiceret bøger og artikler om bl.a. psykoterapi og supervision, de har et stort teoretisk kendskab til området, har forsket i supervision og været tilrettelæggere af og lærere ved en række supervisoruddannelser. Sammen har de bl.a. udgivet bøgerne Supervision af psykoterapi. Teori og praksis (Akademisk forlag, 2007) og Psykoterapeutisk praksis på psykodynamisk grundlag (Hans Reitzels Forlag, 2013).

Vores tilværelse præges af de fortællinger, vi er omgivet af. Fortællinger har betydning for identitet, for fællesskaber og ikke mindst for muligheden af at skabe mening og sammenhæng i tilværelsen. Fortællinger gør det både muligt at forstå fortiden, forhandle mening og integrere forandringer. Livsfortællinger er en særlig genre, som spiller en rolle for menneskers identitet, og som finder anvendelse i forskellige former for pædagogisk og socialt arbejde. Baggrund for bogen Evnen til at lytte til andre og skabe et godt fortællemiljø er af afgørende betydning i mange professionelle sammenhænge. Vi har behov for andre perspektiver på tilværelsen en vores eget. Fortællinger gør det muligt at leve sig ind i og dele andre menneskers oplevelser og erfaringer. Bogens indhold Fortællingernes dimensioner og forudsætninger, kulturelle, kropslige og kognitive beskrives. Fortællinger anskues både som et fænomen, hvis form og indhold kan analyseres, og som en kommunikativ handling, når fortællinger skabes og udveksles imellem mennesker. Der er lagt særlig vægt på udviklingen af fortælleevner og på betydningen af at blive en god fortæller. Hvem kan have glæde af at læse bogen? Tilværelsens fortællinger – tilegnelse og anvendelse er en grundbog for alle, der ønsker at arbejde med fortællinger. Den henvender sig til pædagoger og lærere, til sundhedsfagligt personale og til studerende, der ønsker viden om narrative metoder. Dvs. at anvendelsesmulighederne strækker fra introduktion af fortællelege i børnehaven til narrativ medicin. Om forfatteren Marianne Horsdal er professor dr. phil. i Uddannelsesforskning på Institut for Kulturvidenskab på SDU. Hun har arbejdet med fortællinger og livsfortællinger i mere end 25 år og anses for en af de førende internationale specialister inden for narrativ forskning. Hun har skrevet en lang række bøger og artikler om emnet, bl.a. Danmark – mit fædreland (1991), Livets fortællinger (1999), Vilje og Vilkår (2000), At lære, at huske, at være (2008) og Telling Lives (2012), som er Marianne Horsdals disputats.

 Carl Åke Farbring og Stephen Rollnick har i Den motiverende samtale i praksis udvalgt enkle og virkningsfulde dele af den motiverende samtale med den hensigt at hjælpe praktikere med at føre samtaler, der hjælper klienterne med at opfylde de mål, de sætter sig. Forfatterne fokuserer i bogen først og fremmest på generelle samtalefærdigheder, men også på de mere specifikke færdigheder, som er nødvendige i svære samtaler. Der er fokus på hverdagssamtalerne, på alle dagligdagens muligheder for at skabe forandring sammen med borgerne – og på, hvordan den motiverende samtale kan integreres i hverdagens arbejde. Små ændringer i måden at samtale på kan betyde uendeligt meget, både for klienten og den, der leder samtalen. Den motiverende samtale anvendes i mange sektorer i Danmark, blandt andet inden for misbrugsbehandling, hvor det er en stor del af arbejdet at tale med borgerne om ændring af adfærd og forsøge at opbygge motivation til dette. Den motiverende samtale kan også anvendes inden for almen praksis, kriminalforsorgen, hjemmeplejen, psykiatrien, i jobcentre og inden for børne- og ungeområdet. Bogen henvender sig til alle de professionelle, som arbejder inden for disse områder og som ønsker at lære mere om, hvordan man som praktiker kan påvirke og styrke borgerens motivation til ændring.   Carl Åke Farbring har siden sidst i 1990'erne arbejdet med at uddanne fagprofessionelle i at anvende den motiverende samtale (MI) og med at implementere MI i organisationer, blandt andet som ekspert i udviklingen af programmer og metoder inden for kriminalforsorgen. Stephen Rollnick er æresprofessor ved Cardiffs universitet i Wales. Han har arbejdet som klinisk psykolog og forsker og uddannet behandlere i at forbedre deres kommunikation i forbindelse med adfærdsændringer. Sammen med William R. Miller har han grundlagt MI og skrevet klassikeren Den motiverende samtale.  

Mentaliseringsguiden er en praksisorienteret, visuel og anvendelig guide, som retter sig mod pædagogisk og terapeutisk arbejde med omsorgssvigtede børn og unge og deres omsorgspersoner. Forfatteren gennemgår indledningsvist feltet for mentalisering, herunder STORM-modellen og dens anvendelse i pædagogik og terapi, og hun beskriver også her den nyeste udvikling inden for mentalisering. Bogen består herudover af modeller og er inddelt i fire dele: 1. Grundmodeller, som kan skabe overblik over teorien og kan bruges i analyser af de børn og unge, man arbejder med som professionel. 2. Psykoedukative modeller, som både kan bruges sammen med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og deres forældre og af det personale, der arbejder med udsatte børn og unge. 3. Redskaber til den professionelle, som er modeller, den professionelle kan bruge som støtte til at skabe ro, fastholde mentalisering og undgå udbrændthed i det ofte svære arbejde med udsatte børn og unge. 4. Øvelser, der kan bruges i det mentaliserende arbejde med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge og deres familier. Ved alle modeller får man en kort introduktion med en beskrivelse af, hvordan modellen kan anvendes, tips og tricks i forhold til modellen og et inspirerende eksempel fra praksis. ”Det, der gør denne bog enestående, er, at den i højere grad end andre bøger om dette emne forsøger at mentalisere læseren. Den kommunikerer emnet på en måde, som er let at følge og tilgængelig for både ikke-professionelle og professionelle. Illustrationerne er med til at reducere det abstrakte indhold og den måske overdrevne intellektualisering, der kan præge bøger om dette emne, til noget der gennem den visuelle præsentation bliver umiddelbart indlysende og konkret for læseren.” Fra bogens forord af professor og direktør for Anna Freud Centeret i London, Peter Fonagy Video: Janne Østergaard Hagelquist om bogen "Mentaliseringsguiden"

Forfatterne præsenterer forskellige bud på det at forholde sig professionelt til svære menneskelige problemer i en behandlingskontekst. Der findes ingen facitliste, men kapitlerne kommer med bud på, hvad professionel kontakt i forbindelse med fx selvmordstanker, svær psykisk lidelse, uhelbredelig sygdom m.v. kan være. Bogen henvender sig til fagpersoner og studerende inden for sundhedsvæsenet og er tænkt som inspiration til eftertanke, refleksion og diskussion.