Klogere på os selv, hinanden og verden omkring os 

Forlagschef Henriette Thiesen

På Hans Reitzels Forlag formidler vi viden, der gør os klogere på os selv, hinanden og verden omkring os. Vi tror på, at uddannelse spiller en vigtig rolle for både demokratiet og den enkeltes dannelse.

Som forlag er vi et knudepunkt for forfattere, forskere, undervisere og studerende. Vi udvikler læremidler, der gør kompleks viden lettere at forstå. Vi står for høj faglig og didaktisk kvalitet. Og vi arbejder tæt sammen med professionelle uddannelsesmiljøer for at sikre, at vores materialer møder målgruppen og fungerer i praksis.

Vi er nysgerrige af natur og altid på jagt efter nye emner og historier, der fortjener at blive belyst. Det er sådan vi skaber indhold, som styrker den enkeltes faglighed, sætter dagsordner og bidrager til at skubbe samfundet fremad.

Er du nysgerrig på mere, er du velkommen til at gå på opdagelse i al faglitteraturen til dit fag og du er også altid velkommen til at kontakte os.

Henriette Thiesen, forlagschef