• Print

Forskningsfrihed

ISBN: 9788741269368 (Bog)
ISBN: 9788741269832 (i-bog)
Udgivelsesår: 2017
Udgave: 1
Sider: 360
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Moderne samfund er i stigende grad og på næsten alle områder afhængige af forskning. Den skal være til at stole på. Det er den kun, hvis der er forskningsfrihed. Adgang til forskningsresultater er en ressource og en magtbase, og forskningsfrihed er en af grundpillerne i et oplyst demokrati. Forskningsfrihed er en forudsætning for en åben og udogmatisk kultur.

Men spørgsmålet er, hvordan det ser ud med forskningsfriheden i dag. Fra politisk hold er der tendenser til at styre både forskeres valg af emner og deres ret til at ytre sig frit. Og efterhånden som en større andel af forskningen finansieres eksternt, kan der også være en kommerciel barriere, dels for hvad der kan blive forsket i, dels for hvilke resultater der kan blive offentliggjort. Internt på universiteterne er topstyringen vokset, hvilket også presser forskernes bevægefrihed.

I Forskningsfrihed - ideal og virkelighed kulegraver professor emeritus Heine Andersen forskningsfrihedens status i dag og giver et overblik over, hvad danske forskere kan og ikke kan forske i og ytre sig om. Bogen dykker ned i de seneste års mange sager om forskningsfrihed i forhold til bl.a. landbrug, medicinalindustri og vindmølleindustri og viser, at den frie forskning på mange områder må siges at være under pres.

23-10-2017 

"Jeg har gennemgået lovforberedende arbejder, evalueringer, betænkninger, folketingsdebatter mv. i forbindelse med de talrige og gennemgribende reformer, der er foregået siden den første universitetslov i 1970. Jeg har spurgt i universiteternes rektorater og i den styrelse, der har med forskning at gøre, herunder Det Frie Forskningsråd (nu: Danmarks Frie Forskningsfond). Ingen steder har man et dokument, der giver en definition af, hvad forskningsfrihed er."

Bogens forfatter Heine Andersen har skrevet en kronik om forskningsfrihedens trange kår på Altinget. Du kan læse kronikken her.

Bagsidetekst
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.