Co-teaching - samarbejde om undervisning

Co-teaching – samarbejde om undervisning giver en introduktion til det – i en dansk sammenhæng – relativt nye begreb co-teaching. Co-teaching vil sige et samarbejde, hvor to eller flere personer med hver sin faglighed deles om undervisningsopgaven i klasserummet. Det særlige ved co-teaching er, at man står sammen om at afklare den opgave, man skal løse, og bidrager ligeligt og ligeværdigt i arbejdet med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen.

Målet med co-teaching er primært at skabe en mere inkluderende almenundervisning, hvor færre udskilles til særlig specialundervisning, samtidig med at alle elever i klassen lærer mere – uanset forudsætninger og behov. Co-teaching kan principielt anvendes i alle sammenhænge, hvor man ønsker at kvalificere undervisningen, når to undervisere er sammen om målgruppen. De involverede undervisere kan gennem co-teaching udvikle sig som fagpersoner i en praksis, hvor man inspireres af hinanden og trækker på hinandens særlige faglighed, viden og kompetencer.

Bogen beskriver konkrete tilgange til co-teaching som en del af en læringsorienteret, tværprofessionel praksis, hvis mål er at skabe forudsætninger for en aktiv, eksperimenterende tilgang til undervisningen i fællesskab.

Denne 2. udgave er udvidet med et nyt kapitel om co-teaching som en central tilgang til løsning af skolens inklusionsopgave. Der er desuden blevet produceret en række korte film, som introducerer til co-teaching, og som der refereres til i bogen som eksempler. Filmene kan findes på www.coteach.dk

Andy Højholdt er lektor ved Københavns Professionshøjskole. Han har skrevet og bidraget til en række bøger og artikler om tværprofessionelt samarbejde.

Co-teaching - samarbejde om undervisning

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741273457
Udgave:
2
Udgivelsesdato:
14. august 2018
Sider:
169
Redaktør:
Anne Grete Holtoug

ANMELDELSER

"Alt i alt er det her en rigtig god instruktionsbog, som har fingeren på pulsen i forhold til vores samtid – jeg kan kun anbefale den varmt herfra."



”Anmeldelse Læs hele anmeldelsen her

Nina Eriksen

Folkeskolen

07. juli 2017

"Denne lille og let tilgængelige bog giver et godt bud på, hvordan man lokalt kan skabe inkluderende læringsmiljøer for alle elever(...)

Det er et stor plus, at Andy Højholdt har en meget praksisnær og illustrativ tilgang til, hvordan co-teaching kan tilrettelægges
og gennemføres. Bogen igennem henvises til forskellige hjemmesider, hvor den interesserede læser kan hente yderligere inspiration og erfaringer fra praksis. Bogen kan varmt anbefales til alle aktører i og omkring folkeskolen."

Lone Pedersen Hansen, Faglig leder, Hundested Skole

Skolelederforeningens Blad Plenum, maj 2018

08. august 2018

"En dejlig struktureret bog med indbydende lay-out, der fremmer læsningen af bogen. Forklarer blandt andet inklusionens mange facetter så man forstår det. Der er rekleksionsspørgsmål, øvelser, opsamling og forslag m.m. til kapitlerne. En bog som teamet bør læse og lade sig inspirere af. En faglig god bog"

Kai Pedersen

Specialpædagogisk månedsblad (AKTbladet Børns adfærd og trivsel)

19. oktober 2018

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies