Didaktiske revolutioner

SE PER FIBÆK LAURSEN TALE MED HENRIK JUUL OM BOGEN

Bogen tager læseren med gennem de væsentligste epoker af undervisningens historie. Den henvender sig til alle, der arbejder med didaktik og skoleudvikling for at skabe bedre undervisning.

Bogen sætter af fra opfindelsen af professionel undervisning med latinskolerne i 1100-tallet. Det er den første revolution. Herfra fører forfatteren os gennem industrialiseringens fokus på orden og struktur, og hvad det gør ved den professionelle undervisning. Det er den anden revolution. Turen herfra går gennem reformpædagogikkens fokus på eleverne. Det er den tredje revolution. Hvad der sker herefter, er stadig åbent. Forfatteren drøfter derfor afslutningsvist, om vi er på vej ind i en fjerde revolution.

Revolutionerne har udviklet skolen. Det er takket være dem, at vi i Danmark i dag er gode til at undervise. Vi kan derfor lære en del af den historie, der har gjort os til dygtige undervisere. Forfatteren peger i den sammenhæng på, at undervisningen udvikler sig bedst, når vi respekterer undervisningens og skoleudviklingens logik og lader dem udvikle sig på deres egne præmisser.

Didaktiske revolutioner

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741274621
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
03. august 2020
Sider:
316
Redaktør:
Henrik Juul

ANMELDELSER

Professor Per Fibæk Laursen giver et vidende og på alle måder velskrevet indblik i pædagogikkens og didaktikkens historie. Et indblik, der leder frem til i dag, hvor vi står helt uden revolutionære tendenser i skoleverdenen. (...) Jeg plæderede indledningsvist for, at bogen skulle indgå i læreruddannelsens pensum, nok fortrinsvis på tredje og fjerde år. Den giver indsigt. Den giver læseren noget at tænke over, og den giver et fyldigt billede af vores skolehistorie og dermed også vores danmarkshistorie, for de to historier går hånd i hånd. Alt dette fortalt af en forfatter, der behersker det enkles og det subtiles svære kunst, og som først og fremmest har en viden om skoleområdet, som er få forundt. Så er det i og for sig ligegyldigt, at vi ikke har en fjerde didaktisk revolution lige om hjørnet. Lad den bare vente, til vi har fået styr på tingene igen og atter kan samle tankerne om det revolutionære.

Læs hele anmeldelsen her

Janus Neumann

Folkeskolen

25. september 2020