Etik: hæfter til en moral

Da den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-80) i 1943 udgav sit eksistentialistiske hovedværk Væren og Intet, stillede han en nærmere redegørelse for moralfilosofien i udsigt. Selv om han arbejdede alvorligt på projektet 1945-48, måtte han opgive at give det en endelig form. Vanskelighederne lå i at forene den eksistentielle forestilling om frihed, autonomi og valg med en etik, der var almen og gik forud for den enkelte eksistens.

Efter Sartres død udkom imidlertid de gamle Hæfter til en moral, og nærværende Etik – hæfter til en moral giver et fyldigt uddrag, der viser Sartres optagethed af frihedsbegrebet og hans forsøg på at udmønte en etik, der ikke byder på vold og beherskelse, men åbner for generøsitet og spontan imødekommelse af den anden. Det Gode opstår i mødet med den anden.

Etik – hæfter til en moral udkom første gang på dansk i 1995 og Peter Kemp har skrevet forord. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels forlags serie Klassikere.

En del af serien Klassikere
Etik: hæfter til en moral

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Samme serie

Fakta

Det guddommelige menneske

Det guddommelige menneske

Pris pr. stk.

140,00 kr.

112,00 kr. ekskl. moms

+-

Fås som

  • Bog

ANMELDELSER

Hæfter til en nutidig moral? Sartre’s Hæfter til en moral er god læsning, men hans etik kan, ved en grundig læsning, hurtigt forekomme uetisk. Sartres nærhedsetik kan kritiseres, fordi den netop kun tager højde for mødet med den Anden; den er altså interpersonel på fysisk og lokalt plan. Dette skal forstås sådan, som Sartre netop fordrer, at appellen til den Anden kun kan ske ved fysisk kontakt. Dette er en mangel ved Sartres grundlæggende etiske perspektiv. Sartre forstår nemlig ikke at promovere en kosmopolitisk etik til gavn for aktuelle problemstillinger såsom klima- eller flygtningeproblemer, hvor hvert individ uanset afstand til andre nyder godt af Appellen. Appellen hos Sartre bygger på et møde på lokalt plan og bygger på et frit valg om, man vil vælge at acceptere den andens appel uafhængigt af, hvilken situation den anden står i. Men vi står i praksis i situationer, hvor der er folk i nød i især fattige lande, og det kan ikke forekomme etisk forsvarligt kun at omfavne Sartres nærhedsetik, da disse folk i så fald vil blive forsømt. Det er en mangel hos Sartre kun at fokusere på den lokale gensidighed, og som Kemp påpeger i introduktionen, mangler der en refleksion over et større perspektiv: på tværs af rum og tid. Denne kritik betyder dog ikke, at Sartre slet ikke er relevant i dag. Som Kemp rigtigt skriver i introduktionen, så kan det være en styrke for værkets aktualitet, at det netop appellerer til det nære liv, hvilket man kan glemme engang imellem i vores såkaldte “fjernkommunikationssamfund” (s. 18). Sartre og Hæfterne til en moral kan give gode grunde til, hvorfor vi skal appellere og anerkende hinandens frihed i en tidsalder, som indebærer sociale medier og Filosofiske Anmeldelser, nr. 4, årg. 8, 2020 178 derved opfordre til en “fælles aktion” i mødet mellem mennesker, og hvorfor værket derfor må siges at være yderst relevant i dag.

Se hele anmeldelsen

David Mathias Paaske og Andreas Beyer Gregersen

Filosofiske anmeldelser

28. januar 2021