Kvalitative metoder (i-bog)

En grundbog

Kvalitative metoder belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. Metoderne er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver.

Denne bog er den første på dansk til at samle de mangeartede kvalitative metoder i ét værk. Bogens forfattere er alle erfarne kvalitative forskere, der for langt størstedelens vedkommende har base i Danmark. Bogens 24 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen vil derfor være velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere.

Svend Brinkmann og Lene Tanggaard er begge professorer ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang.

Kvalitative metoder (i-bog)

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741262215
Udgave:
2
Udgivelsesdato:
05. januar 2015
Sider:
560
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

"En helt uomgængelig bog for forskere og studerende og andre, der skal arbejde med kvalitativ forskning, der i stigende grad bruges i mange undersøgelser.

Jette Landberg

DBC - Lektørudtalelse - uge 10 2010

17. marts 2010

"Bogens primære styrke er - udover at det stærke forfatterkollegie -at den simpelthen er så gemmenført og omfattende. [...] Bogen når således at indfange alle de vigtige aspekter ved kvalitativ forskning og demonstrerer først og fremmest bredden i den kvalitative tilgang. Det er således intet mindre end en grundbog til hele metodeforløbet der er begået her. [...] Herfra skal der der imidlertid ikke mangle anbefalinger for denne bog. Det er simpelthen en vidunderlig, spændende og dygtig introduktion til det kvalitative håndværk. Bogen giver en stor lyst til at forsøge sig med metoder der lægger udenfor det normale forskningsområde, og den giver glimrende introduktioner til dem alle. Derudover har bogen en smuk sats, et godt design. Det er slet ikke uvigtigt."

Andreas Baumann

15. februar 2011

"Bogen indfanger vigtige aspekter ved kvalitativ forskning og demonstrerer, hvor mangfoldige kvalitative metoder og analysetilgange, der findes. Mit bud er, at den kan læses og dermed anvendes såvel på bachelor- som kandidatniveau. Den passende mængde litteraturreferencer gør det muligt for den interesserede læser at finde ud af, hvor hun kan læse videre."

Birgitte ravn Olesen

MedieKultur 2012, 53, s. 154-156

11. december 2012

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies