Fås som

Bog

Pris pr. stk.

230,00 kr.

184,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

230,00 kr.

184,00 kr. ekskl. moms

Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med

Faste vendinger i forandring

”Han fik det glatte lagen”, og ”man skal ikke gå langs åen efter vand”.

Amalie fra Paradise Hotel gør det meget. Journalister og politikere gør det en del, og selv den ikke helt unge generation gør det indimellem.

Vi ændrer konstant en lille smule på de faste vendinger. Nogle mere bevidst end andre. Denne bog viser, hvordan vi hele tiden sikrer, at ordsprog og talemåder passer til den tid, vi skal bruge dem i.

Bogen er primært skrevet til undervisere og studerende ved dansk-, kommunikations- og journalistfaglige uddannelser for at lette forståelsen for ændringerne. Bogen viser med mange tekst- og billedeksempler både talesprogets og skriftsprogets spidsfindigheder.

Alle kan finde eksempler, der enten styrker smilenes størrelse eller får mavesyren til at skumme. ”Verden er af lava”. Eller hvad siger du?

Michael Ejstrup, ph.d. og forskningschef i sprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Uddannet i sprogvidenskab fra Københavns, Lunds og Syddansk Universitet. Han er desuden forfatter, debattør og foredragsholder.

Anders Elsig, kandidat i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet med en bachelor i historie og lingvistik. Han har arbejdet som tekstforfatter og udviklet og afviklet sprogeksamener på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788741264271
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
04. september 2015
Sider:
128
Redaktør:
Henning Persson

ANMELDELSER

"Fordelen her er, at mellemrubrikkerne kan fungere som eksemplarisk sproganalyse for elever, der skal lære at skrive om sprog på mere end blot et par overfladiske linjer."
Lærke Weng Jensen
Gymnasieskolen.dk18. november 2015

"Hvad er sprog? og måske isærHvad er moderne dansk? er nogle af det fokuspunkter, som denne velskrevne sprogbog har. Bogen kommer også ind på vort sprogs mange facetter og betydningsnuancer. Bogen gennemgår på interessant vis forskellige nøglebegreber inden for lingvistikken og giver eksempler inden for nudansk til at illustrere disse. Det er en rigtig god idé."

Flemming André Philip Ravn
Tidsskriftet Epsilon16. juli 2016

"Talemåder som sprogets krydderi

[...]Forfatterne har primært skrevet deres bog til brug for studerende og undervisere ved journalist- og sproguddannelserne for at skabe større bevidsthed om talemådernes funktion og betydning. De håber dog, at den også kan være til glæde for interesserede i det danske tungemåls spidsfindigheder, hvilket denne anmeldelse kun kan bekræfte i form af en varm anbefaling.

Bogen er præget af sit formål som lærebog i form af definitionsfyldte afsnit og et afsluttende afsnit med reflektions- og aktivitetsopgaver. Samtidig er den dog gjort alment underholdende gennem sine mange praktiske eksempler, ligesom 31 af dens 128 sider rummer helsides tegnede illustrationer ved Mikkel Maltesen. Talemåder er et overbegreb, der spænder over ordsprog, aforismer, bevingede ord, fraser og klicheer. Bogen rummer så mange betragtninger omkring sproglige udviklinger, at den vil være velegnet som grundbog for samtalegrupper. Eksempelvis indeholder bogens kapitel 2 en spændende historisk og analytisk gennemgang af ordsprog. "

Henrik Munck
Sprog & Samfund30. august 2016

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies