Erhvervsøkonomisk metode (i-bog)

Virkeligheden for mange organisationer er, at der er alt for mange projekter og analyser, der igangsættes uden nogensinde at høste en gevinst. Topledelsen sætter alt for mange strategiske retninger, uden at det afstedkommer en forandring, og der er alt for mange analyser der igangsættes, men går i stå, fordi det er uklart, hvem der er ansvarlige for hvad, eller hvad tidshorisonten eller den ønskede effekt egentlig er.

Erhvervsøkonomisk metode giver læseren et koncept til at sikre, at de rigtige spørgsmål både stilles inden analysen igangsættes og undervejs i analyseprocessen. Derved giver analysen grundlaget for, at implementering eller realisering af analysens pointer kan give den ønskede gevinst. 

Forfatterne giver de metodiske værktøjer til, at hele analyseprocessen bliver en bevidst handling af til- og fravalg, fra problemet konkretiseres som det analytiske udgangspunkt for teori og dataindsamling til analysens konklusioner og forslag til ledelsesanbefalinger foreligger.

Bogen er skrevet sådan, at den kan bruges som opslagsværk i forhold til, hvad du skal være opmærksom på i de enkelte faser af analyseprocessen, samt hvilke overvejelser du skal gøre dig, inden du datagenerer, under datagenerering eller efter datagenerering, for at skabe gode konklusioner og ledelsesanbefalinger af høj kvalitet.

Til sidst giver Erhvervsøkonomisk metode et bud på, hvordan en analyses konklusion kan præsenteres.

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang.

Erhvervsøkonomisk metode (i-bog)

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741276755
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
31. januar 2019
Sider:
344
Redaktør:
Lasse Wolsgård

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies