En videnskab i sig selv
At søge litteratur i videnskabelige databaser kan dog være en hel videnskab i sig selv. Sådan finder du videnskabelig litteratur er en grundbog i informationssøgning, som giver dig en overskuelig og letlæselig indføring i videnskabelig litteratursøgning.
”Videnskabelig litteratursøgning er bogens grundlæggende emne, og derfor bliver du ført gennem alle faser i en søgeproces,” fortæller Jeppe og fortsætter: ”På den måde bliver du klædt på til at finde lige præcis dét, du søger efter – og ikke andet”.
Gennem bogen får du både viden om de forskellige videnskabelige dokumenttyper, databaser og søgestrategier. I de sidste to kapitler får du yderligere introduktion til, hvordan du kan evaluere på og analysere resultaterne fra din søgeproces. Det er derudover et gennemgående tema i bogen, at du får konkrete eksempler og øvelser til at fortage avancerede søgninger og øve dine søgefærdigheder.
Litteratursøgning som fundament for forskning
Øvelse gør mester. Det samme gør sig gældende for litteratursøgning ifølge Jeppe, som beskriver, hvordan litteratursøgning er med til at danne fundamentet for al forskning og opgaveskrivning: ”Du er nødt til at kende dit fag og den viden, som du bygger din forskning på. Derfor er litteratursøgning vigtigt at mestre”.
Litteratursøgning kombinerer flere forskellige færdigheder. Ifølge Jeppe er det oplagt, at du anvender dine færdigheder i litteratursøgning til også at udvikle dine færdigheder i at være kildekritisk. Jeppe forklarer: ”Litteratursøgning er grundlaget for at være kildekritisk. I arbejdet med at sammenligne kilder, må du først mestre selve litteratursøgningen”.
At lede efter nålen i høstakken
Litteratursøgning kan sammenlignes med detektivarbejde. Når først du har fundet et spor at følge, går detektivarbejdet i gang, som Jeppe forklarer: ”Litteratursøgning kan være ligesom at lede efter nålen i høstakken. Det kan være rigtig skægt, når først du har lært det”.
Jeppe fortæller, at der har manglet en bog på lige præcis det her område, som gør litteratursøgningen nem og forståelig. Bogen Sådan finder du videnskabelig litteratur giver en samlet oversigt over søgemetoder og videnskabelig litteratur, som både kan anvendes af studerende og forskere. Derudover egner bogen sig også som lærebog, og kan særligt inddrages, hvis du er underviser i fag som videnskabsteori, metodefag eller på kurser i litteratursøgning.