"Den er så relevant, at man let kan blive fristet til at læse mere end blot de kapitler, der står på pensum."

Det er ikke kun vigtigt, hvor pengene skal komme fra, men også hvornår, hvordan og hvorfor de gør det

Budgetlægning og offentlige udgifter tager læseren gennem de vigtigste facetter af emnet og giver et stærkt teoretisk fundament og faglig motivation for, hvor meget indflydelse de offentlige budgetter har i alle grene af samfundet, og det behøver ingenlunde at være rugbrødsarbejde. Den gennemgår aktørerne i processen og hvor vidtrækkende konsekvenser selv de mindste detaljer kan give ude i det virkelige liv. For hvilke politologiske teorier ligger bag budgetlægning? Og hvordan lægges budgettet egentlig i praksis? 

Jeg vil især fremhæve to kapitler, som tager læseren gennem nogle særlige processer, som mange måske ikke føler sig særlig tæt på, nemlig kapitlerne ”Statens budget – processer, rammer og aktører” og ”Budgetlægning i kommuner og regioner”. Netop disse organer er kilen i den danske offentlige forvaltning, og selvom borgerne og medierne oftest fremhæver finanslovsarbejdet, så går bogen i dybden med mekanismerne bag alle tre organer på lige fod. Det synes jeg er klædeligt og et perspektiv, som ikke altid bliver dyrket i undervisningen af offentlig forvaltning. Mange grundbøger i Offentlig Forvaltning går sjældent i dybden med, hvordan regioner og kommuner fungerer i praksis, måske fordi forfatterne tror, at de studerende finder det en tand for tørt, men det vælger denne bog dog at gøre, og demonstrerer tydeligt dets væsentlighed og hvorfor det netop kan være interessant læsning – for det er nu engang regioner og kommuner, som sidder på størstedelen af pengekassen.

Kapitlet ”Statens budget – processer, rammer og aktører” giver en grundig indsigt i, hvordan ministerierne bidrager til finanslovsarbejdet, hvilken rolle EU spiller i processen, samt hvordan budgetopfølgninger og tillægsbevillinger håndteres. Disse elementer er helt centrale for forståelsen af statens og ministeriernes arbejde, og udgør en viden, som vil være særdeles værdifuld for enhver studerende at have styr på. Personligt har jeg fået utrolig meget ud af at fordybe mig grundigt i flere af kapitlerne, fordi området er en helt central del af dansk politik, selvom det hurtigt kan tænkes som et emne, der er forbeholdt økonomer. Men efter at have læst bogen, er jeg overbevist om, at de færreste vil sidde tilbage med den oplevelse. I sidste ende er det ganske enkelt forvaltning – på linje med så meget andet! For i dag bliver Finansministeriets stigende rolle diskuteret mere og mere i samfundsdebatten, kommunalpolitikere råber op om anlægsloftet og statskundskabernes sidste økonomiforelæsning på KU slutter af med siden: ”Pas godt på Finansministeriet!”. Med andre ord, så er økonomistyring og statslig budgetlægning på ingen måde irrelevant for studiet af offentlig forvaltning. Det er hjertet af den danske stat og en disciplin, som er svær at løbe fra, på den anden side af de tykke universitetsmure. Hvis man som statskundskabs- eller anden samfundsvidenskabelig-studerende overvejer en karriere i centraladministrationen eller et job, hvor det er nødvendigt at kunne navigere i den politiske sfære, er det bestemt en god idé at give den her bog en chance. 

Jeg har selv haft stor gavn af de værktøjer, bogen giver, og det er derfor, jeg stærkt vil anbefale mine medstuderende og andre statskundskabsstuderende at få fingrene i denne forholdsvis lettilgængelige fagbog. Hvis du, ligesom jeg, holder af at følge det politiske liv tæt, er det en stor styrke at kunne slå op i finansloven eller budgetaftaler, for at forstå og forholde sig kritisk til de enkelte dele - uanset om du gør det af egen interesse, i forbindelse med en eksamen eller som en del af dit arbejde. Det er i virkeligheden underordnet, hvilket kontor man arbejder i, eller hvilken del af den offentlige forvaltning man befinder sig i: alle dele af staten må forholde sig til økonomien. Budgetlægning og offentlige udgifter giver et klart overblik over finanspolitikken, som både er afgørende for moderne politik generelt og for forståelsen af, hvordan kommuner og regioner prioriterer og træffer beslutninger. Den er så relevant, at man let kan blive fristet til at læse mere end blot de kapitler, der står på pensum.