Traumer i psykiatrien

Bogen henvender sig til tværfagligt personale i almenpsykiatrien og er tænkt som en inspirationskilde og vejledning, der kan hjælpe personalet til en mere traumebevidst tilgang til deres patienter. Det gør den uden at stille krav til psykoterapeutiske kompetencer eller en egentlig traumefokuseret behandleruddannelse.

I bogen præsenteres typiske traumereaktioner som PTSD, sorg, komplekse traumereaktioner og dissociation, og hvordan disse kan påvirke et sygdomsforløb med anden psykisk sygdom som skizofreni eller affektiv sygdom. Bogen indeholder også en udførlig beskrivelse af, hvordan man kan støtte patienter med traumereaktioner og psykisk sygdom, herunder håndtering af forøget alarmberedskab, dissociation og genoplevelser. Bogen beskriver desuden et kort psykoedukationsforløb, der kan tilbydes patienter under indlæggelse eller ambulant. Psykoedukationsprogrammet tager udgangspunkt i bogens kapitler.

Traumer i psykiatrien er skrevet af to førende klinikere og forskere på området og giver en grundig indføring i emnet, fortalt på levende og letforståelig vis.

Cæcilie Böck Buhmann er speciallæge i psykiatri og har skrevet ph.d. om behandling af PTSD. Hun er aktuelt ansat som overlæge på et intensivt afsnit i psykiatrien, driver en privat traumeklinik og er seniorforsker med fokus på behandling af PTSD hos patienter med psykose.

Sofie Folke er autoriseret psykolog og har skrevet ph.d. om behandling af spiseforstyrrelser. Hun har efterfølgende været ansat som behandler og forsker i den ambulante psykiatri og er nu ansat som psykolog og forsker ved Veterancentret, Forsvaret.

Traumer i psykiatrien

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741273525
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
07. januar 2021
Sider:
270
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

Traumer går under radaren i psykiatrien i Danmark, mener flere fagprofessionelle. Ny traumebevidst tilgang skal give større viden og konkrete redskaber til at øge patienternes oplevelse af at blive mødt og forstået.(...) Et af Sofie Folke og Cæcilie Böck Buhmanns centrale pointer er, at traumer går under radaren i psykiatrien. – Personalet har ikke den fornødne viden om – og derfor heller ikke de konkrete redskaber til – hvordan de spotter og hjælper patienter med traumer og traumereaktioner, fortæller Sofie Folke. Berøringsangst over for traumer Hvilket er et problem. For der er et massivt antal patienter i psykiatrien, der også bærer på et eller flere traumer. Sofie Folke og Cæcilie Böck Buhmann refererer i deres bog til videnskabelige undersøgelser, der viser, at op mod 80-90 % af patienter med svære psykiske lidelser har oplevet alvorlige traumer. Af disse har 30-50 % PTSD-symptomer. Cæcilie Böck Buhmann fortæller, at da hun på et tidspunkt gennemførte en forskningsundersøgelse, hvor hun interviewede patienter med svære psykiske lidelser om traumer og PTSD, var det kun tre % af dem, der havde en diagnose forud for screeningen. Hendes konklusion efter screeningen var, at der var et betragteligt større antal, der reelt havde PTSD-symptomer. Formodentlig er der, fortæller Cæcilie Böck Buhmann, op mod ti gange så mange, der har PTSD-symptomer end dem, der har fået stillet diagnosen. – PTSD er underdiagnosticeret. Vi står i en situation med et meget stort mørketal, pointerer Cæcilie Böck Buhmann. – Så vi har brug for at fokusere på traumer i psykiatrien. Vi er simpelthen ikke gode nok til at hjælpe patienterne, konstaterer Sofie Folke. Hun mener, at der i fagpersonalet i psykiatrien er en decideret berøringsangst over for traumer

 

Læs hele artiklen her

Nana Toft, journalist

Magasinet P

15. marts 2021

Bogen er med sine godt 200 sider let læst og samtidig en god introduktion til PTSD.

Både PTSD, forskelle mellem DSM V-diagnoser og ICD10 og ICD11 beskrives. Der er korte kapitler om differential-diagnostik og om Co-morbiditet. Og så en række korte kapitler om simple interventioner, der kan bruges ”i en snæver vending”.

Bogen er tilrettelagt med henblik på tværfagligt personale i psykiatrien og andre behandlingssteder – men i kraft af det gode skelet den er bygget op over, og den opdaterede evidens den bygger på, kan den nemt bruges af, psykologer og andre der har behov for en smule hjælp og vejledning.

De to forfattere er hhv. psykiater og psykolog. Begge med en ph.d. i bagagen. Med min lidt rustne baggrund som tidligere sygeplejerske på psykiatrisk afdeling, er det tydeligt, at de er opmærksomme på de muligheder og begrænsninger, der ligger i at arbejde under forhold som hovedmålgruppen.

Deres ønske er at sætte fokus på, at der ligger traumer af forskellig art under en del andre psykiske vanskeligheder.

Nok ikke den store nyhed for psykologer. Men dette udbygges, da forfatterne kommer ind på, hvilke opmærksomhedspunkter det skal give, og hvilke interventionsmuligheder der kan være i forskelligartede situationer. Forfatterne holder naturligvis, som også evidensen tilsiger, fast i, at der skal traumefokuseret terapi til, såfremt vi skal hjælpe den enkelte klient fremadrettet. Men de understreger, at det ikke skal iværksættes af en ihærdig psykolog midt i en terapi-time, eller en ambitiøs sygeplejerske midt i en aftenvagt på psykiatrisk afdeling. Det kræver viden, erfaring, ro og planlægning at gå i gang med den slags.

I det store og hele lykkedes det forfatterne at holde sig indenfor deres selvafstukne rammer. Men en gang i mellem lader de sig friste over evne. Mest udtalt i kapitlet om Traumefokuseret Tilgang (Trauma-informed Care), hvor vejleder i, hvad der skal til for at gennemføre programmet i behandlingsinstitutioner. I forhold til 1) personale, 2) de fysiske rammer, 3)interventioner i kontakten med klienten og 4) på det organisatoriske plan. Det minder mig om sketchen fra Monty Phyton, hvor børn skal lære at spille på fløjte: Blæs ind i den ene ende, bevæg fingrene op og ned, og du vil spille de smukkeste melodier. Både de skøre englændere og forfatterne siger jo noget rigtigt, men når det simplificeres i så høj en grad, så bliver det meningsløst. Men det er ikke fordi, jeg har noget imod fløjtespil eller Traume Fokuseret Tilgang. Apendiks 1 giver faktisk en glimrende oversigt over et kort 4-sessioners psykoedukativt forløb, der kan afvikles i behandlingspsykiatrien. Og viser netop her klarheden i bogens opbygning, ved at forfatterne i forhold til de enkelte punkter i forløbet hele tiden kan henvise tilbage til bogens kapitler.

Så der er som skrevet tale om en kvalitativt god, præcis og godt tænkt bog. Som kan bruges af den personalegruppe, den er designet til, men også af psykologer og andet godtfolk. Og det lykkedes mig at få et par gode fif og en enkelt litteraturhenvisning, som viste mig en mangel i min viden, jeg ikke for alvor havde gjort mig klart.

Tak for det!

Se anmeldelsen her

Aut. Psykolog Flemming Rasmussen, specialist og supervisor i sundhedspsykolog

Magasinet P

23. juni 2021